Handelsskolens elever tager godt imod de ekstre hænder i undervisningen - også den virtuelle
Livet her

Hjælp til hjemmeundervisningen: Flere lærere at sparre med

Frederikshavn Handelsskole har arbejdet mere flere initiativer for at hjælpe eleverne. Nu tilføjes der ekstra lærere til sprogfagene og et nyt digitalt værktøj for folk med læse- og skrivevanskeligheder

15. februar 2021 kl. 14:08

FREDERIKSHAVN: På Frederikshavn Handelsskole er der normalvis en række tiltag og hjælp for de elever, der har det svært eller har lyst til at få ekstra øjne på en bestemt opgave.

Frederikshavn Handelsskole har de sidste år arbejdet med konkrete initiativer for at hjælpe elever på ungdomsuddannelsen. Man har eksempelvis en mentorordning, hvor der er særligt fokus på elevernes trivsel, og så er der både en psykolog og en sundhedscoach tilknyttet skolen.

Trods nedlukning og det faktum, at eleverne fortsat undervises fra hver deres hjem, så holder Handelsskolen fast i de gode tiltag.

Skolen har således sat en ekstra lærer på i de forskellige sprogfag, og så har skolen indkøbt skrive- og læseprogrammet AppWriter til alle skolens elever og ikke kun for de elever, der har læse- og skrivevanskeligheder; det er en fordel for alle elever – specielt i fremmedsprogene.

I klasselokalet - om det er fysisk eller virtuelt – er der omkring 28 elever.

Derfor kan det være svært at få forklaret specifikke emner en ekstra gang.

Et af tiltagene går ud på, at man mødes i grupper af max 5 elever, som har bedt om hjælp og her gennemgår man emner sammen med en hjælpelærer.

Det er en god måde at få vejledning på, fordi der er flere elever, der sidder med de samme spørgsmål, men samtidig er der god tid til at gennemgå spørgsmål, når der ikke er så mange elever.

Annonceret indhold

Nyeste