Alle er velkommen til at møde op i Spektrum for at prøve at sparke til bolden.
Livet her

Indefodbold for sjov: Her får man sved på panden

29. april 2024 kl. 06:02

SÆBY: Ældre Sagen har et tilbud om indefodbold for alle seniorer, hele livet, året rundt.

Fodbold er sundt for krop og sjæl og som holdsport skaber det oplevelser og godt socialt samvær.

- Den oplevelse skal alle have mulighed for at blive en del af, siger holdleder Ingelis Studsbjerg.

Hvis man, kvinde som mand, har lyst til at have det sjovt og få sved på panden, så er alle velkommen til at møde op i Sæby Spektrums hal B, hver mandag og onsdag klokken 09.30 til 10.30.

Det er også muligt kun at være med én af dagene.

- Vi hilser alle velkommen, og vi spiller hver især med de skavanker vi måtte have, understreger holdlederen.

Det er ingen betingelse, at man har spillet fodbold tidligere og der bliver taget hensyn til den enkeltes kondition, med indlagte pauser og udskiftninger efter behov.

Vi starten træningen med opvarmning og vi slutter af med en kop kaffe og en snak om vind og vejr.

Interesserede er velkommen til at møde op i gummisko og få et par gratis prøvetimer.

Kun i juli måned holdes der spillepause mellem sæsonerne.

Annonceret indhold

Nyeste