Der bliver bogcaféer fem steder i kommunen.
Livet her

Inspiration til gode læsevaner

22. september 2017 kl. 07:00

Bibliotek og Borgerservice har ladet sig inspirerer af valgstemningen og været på hylderne for at vælge blandt de nye udgivelser. Efterårets bogcaféer i Skagen, Ålbæk, Frederikshavn, Østervrå og Sæby bugner med inspiration til dig, så du har noget at vælge imellem.

Hele livet må vi træffe et valg mellem det ene eller det andet. Biblioteket har valgt at lægge efterårets Bogcaféer under den lidt kryptiske titel "Nye bøger om valg", for det er jo valgefterår med det kommende kommunal- og regionsrådsvalg i november. - Ja, vi er i valgstemning allerede nu, fortæller de 4-6 bibliotekarer, som i løbet af oktober måned deler ud af titler til nye og gode læseoplevelser. Deres valg af litteratur kommer ikke så meget til at handle om politiske valg, men derimod inspiration til hvilke bøger du kunne vælge at læse her i efteråret og vinteren.

- Bogcaféerne er et tilbagevendende arrangement på biblioteket, og hver gang oplever vi en stor interesse for at høre om ny litteratur, fortsætter bibliotekarerne, der alle har udvalgt nogle personlige favoritter, som de fortæller om og anbefaler.

Der bliver tale om en bred vifte af litteratur, udgivet inden for de sidste et til to år. Deltagerne får udleveret en smart folder, hvor de løbende kan krydse de titler af, som de synes fortjener et nærmere bekendtskab.

Der bliver Bogcaféer fem steder i kommunen. Første gang er på Ålbæk Bibliotek, tirsdag 3. oktober, kl. 19. I Sæby er der bogcafé i samarbejde med Retfærdighedens Venner, mandag 9. oktober, kl. 19, på Retfærdigheden, Algade 14, hvor der også bliver et musikalsk indslag med Trio Acapella. Frederikshavn Bibliotek holder Bogcafé, torsdag 12. oktober, kl. 19.30. På Skagens Bibliotek er det, onsdag 25. oktober, kl. 16 i Udstillingssalen på Kappelborg. Helt nyt er det at der også er Bogcafé på Østervrå Bibliotek, det er torsdag 26. oktober, kl. 19.

Der er fri entré til Bogcaféerne, men tilmelding er nødvendig på bibl.frederikshavn.dk under Bogcafe - og stedet er selvfølgelig dit eget valg.

Annonceret indhold

Nyeste