Mission Afrikas genbrugsbutik inviterer til åbningsfest.
Livet her

Kom til åbningsfest: Genbrugsbutik flytter til nye lokaler

04. maj 2024 kl. 11:00

SKAGEN: Genbrugsbutik i Skagen flytter til nye lokaler og inviterer til åbningsfest Mission Afrikas genbrugsbutik på Skråvej i Skagen havde sin sidste åbningsdag den 20. april, men kun for at åbne op igen i nye og større lokaler.

Butikken inviterer til åbningsfest den 8. maj kl. 10-17 på Chr. Xs Vej 8, hvor borgmester Birgit Hansen kommer og klipper den røde snor. Der vil være gratis kaffe og kage til alle, der kigger forbi.

Genbrugsbutikken åbnede oprindeligt i 2007 på Kappelborgvej og har siden 2013 været placeret på Skråvej. Nu er tiden kommet til endnu et flyt - og det bliver i det gamle posthus på Chr. Xs Vej.

Mission Afrikas projektkonsulent, Mette Swartz, glæder sig over muligheden:

- Vi er utrolig glade for muligheden for at flytte ind i det gamle posthus. Det er et skønt lokale med masser af plads, og vi glæder os til at åbne butikken den 8. maj.

Mette Swartz fortæller, at der i den nye butik vil være en meget stor tøjafdeling, og at børnene vil blive tilgodeset med masser af tøj og legetøj. Der vil også være mulighed for at finde brugskunst og lækre ting til køkkenet. Hvis man mangler et maleri eller en lampe, vil der være masser at vælge imellem.

Butikkens frivillige leder, Lene Gottlieb, håber, at den nye indretning også kan tiltrække flere mænd til butikken:

- Vi har så meget flot herretøj, som næsten ikke er brugt. Jeg vil så gerne have, at flere mænd får øjnene op for genbrug, siger hun.

Vil du være frivillig i genbrugsbutikken? Det frivillige fællesskab i genbrugsbutikken er noget helt særligt.

Lige nu søger butikken i Skagen flere frivillige. Kom ind og hilse på de frivillige, som står i butikken, og få en snak om, hvordan du kan komme med på teamet.

Annonceret indhold

Nyeste