Livet her

Kunst og håndværk i Sæby Porcelæn

11. juli 2021 kl. 04:00

Det er nu 12 år siden, at Sæby Porcelæn slog dørene op i det gamle Kafferisteri i Algade 4.

Nye designs er kommet til, men konceptet er stadig det samme. Som helt fra starten af, er det stadig Nils Møller, som står for hele processen fra ide og design til det færdige produkt, og sådan forestiller han sig det skal blive ved med.

Det er dog ikke kun værker af Nils Møller man kan se i butikken denne sommer.

De sidste par år kunne kunder i butikken se værker af Lene Frederiksen, og det kan man igen i år - denne gang med helt nye værker fra 2021.

Foruden malerier udstiller hun skulpturer lavet af skifer, glas, typografiske bogstaver og bronze som er særdeles seværdige.

Nils Møller har siden sin tidlige ungdom beskæftiget sig med keramik.

Han er uddannet keramisk formgiver fra Glas og Keramikskolen på Bornholm. Herefter fortsatte han videre på Designskolen i Kolding, hvor han tog en 2 årig overbygning.

Visionen har hele forløbet igennem været klar; at åbne eget værksted og butik, og selv stå for det hele.

Man kan derfor også sige at drømmen er gået i opfyldelse med base i det smukke, gamle og stemningsfyldte Sæby, hvor keramikken nu har til huse i en af Sæbys ældste bygninger - det tidligere kafferisteri.

Her finder mange turister og lokale vejen forbi, hvor de kan nyde smukt lokalfremstillet keramisk håndværk og designs.

Annonceret indhold

Nyeste