Der er åbent på i alle kystmuseets afdelinger på lørdage hele året rundt - selvfølgelig også på Bangsbo
Livet her

Kystmuseum glæder sig genåbningen

21. april går det løs i alle museets afdelinger

11. april 2021 kl. 08:30

Der er forår i luften, og dagene bliver længere og lysere.

Det går med andre ord mod lysere tider, og det gør det også for Kystmuseets afdelinger i Skagen, Frederikshavn og Sæby som slår dørene op efter nedlukningen 21. april.

Det sker med løftet om en række inspirerende oplevelser på Kystmuseet i form af temaomvisninger, nye spændende udstillinger, guidede ture samt en række nye udviklingstiltag.

Et af de nye initiativer er blandt andet en Bunkercafé på Kystmuseet Bangsbo Fort, hvor man nyde en kop kaffe, en sodavand eller en is og slappe af efter museumsbesøget.

På Kystmuseet Bangsbo er man klar med en ny marinarkæologisk udstilling ”I havets dyb”.

Udstillingen viser en række fund bjærget fra vrag ved de nordjyske kyster, og historierne bag disse skibes skæbner fortælles sammen med historien om bjærgningen - først af skrot og siden af marinarkæologiske genstande.

På Kystmuseet Bangsbo Fort præsenterer også udstillingen ”Luftwaffe på Knivholt”.

Udstillingen sætter fokus på den flyveplads, som det tyske Luftwaffe anlagde ved Frederikshavn i 1940 samt på det efterspil som dele af flyvepladsen fik i form af en flygtningelejr 1945-1949.

Som noget nyt holder Kystmuseet nu åbent om lørdagen hele året.

Annonceret indhold

Nyeste