Man skal selv købe blink og kroge, og her har MarineXperten et stort udvalg. Foto: Michael Madsen
Livet her

Lån en fiskestang 14 dage gratis

16. juli 2021 kl. 04:20

I samarbejde med LystfiskerDanmark kan MarineXperten på H.C. Ørstedsvej tilbyde, at man kan låne en gratis fiskestang, så man kan komme i gang med at lystfiske.

Det landsdækkende koncept indebærer, at man låner et stangsæt helt gratis, mod et mindre depositum på 300 kr. Depositummet får man tilbage, når man afleverer sættet igen senest efter 14 dage.

Lånesættet består af en 7-fods kvalitets fiskestang med hjul, som er velegnet til fiskeri efter fx aborre, hornfisk, sild, makrel og ørred i både å, sø, put-and-take samt på mole.

Der følger ikke udstyr som kroge, flåd, blink, forfang osv. med, men det er muligt at købe for små penge hos MarineXperten, som i øvrigt også har masser af udstyr, til sejlads og leg på vandet.

Man kan læse mere om konceptet på fishingdenmark.info, hvor man også kan læse om reglerne for fiskeri i Danmark, samt se hvilke forhandlere i Nordjylland, der også kan tilbyde udlån af stænger.

Alle over 18 år skal erhverve sig et fisketegn, hvis man vil fiske ved kysten og på molen, og fiskeri i områdets åer kræver dagkort. Desuden er det vigtigt at sætte sig ind i mindstemålene for de enkelte fisk, da overtrædelse kan medføre store bøder, hvis Fiskerikontrollen kommer forbi. Fisketegnet kan købes på fisketegn.dk.

På www.frederikshavnguiden.dk, er der god rådgivning om hvor man kan fiske i Frederikshavn Kommune.

Hos Claus Sørensen i MarineXperten kan man låne en gratis fiskestang. Foto: Michael Madsen
Annonceret indhold

Nyeste