Livet her

Legendarisk dansefestival på Knivholt

FEST OG DANS: Grundlaget for en dansefestivaltradition i Frederikshavn er lagt

08. august 2021 kl. 09:54
Opdateret kl. 10:03

Det var nostalgi, med både dansegulv og siddepladser til alle under Danmarks største pavillon der dækkede det meste af gårdspladsen for de mere end 1500 gæster, der havde taget i mod tilbuddet om, at opleve Vikingarne og den nu 71-årige Christer Sjøgren i hovedrollen som forsanger til koncerterne på Knivholt Hovedgaard.

Koncerterne var oprindelig planlagt til oktober 2020, men på grund af covid-19 flyttet til fredag 6. og lørdag 7. august 2021, hvor den legendariske Christer Sjögren havde samlet bandet med Erik Lihm, Kenth Andersson, Martin Lindquist, Henrik Uhlin og Johan Norgren, til genforeningsturné i Skandinavien.

Det var initiativtagerne og arrangørerne bag dette fantastiske arrangement Jan Michael Madsen og Knivholt Hovedgaards leder Ulrik Bang, der sammen med et velfungerende team, havde skabt et fantastisk gensyn med Vikingarna som man sent vil glemme.

Gæster der havde forudbestilt, kunne nyde ægte krostemning med ternede dug og et hold af oplagte tjenere, der serverede en tre retters menu som bordservering i Vestre Lade inden koncerten, mens der på gårdspladsen var grill med salg af mad, burger, pølser.

Fredag var det Burholt and Friends der underholdt publikum i pausen og efter koncerten og lørdag var det Sund & Per, der spillede op fra den lille scene.

Inden Christer Sjögren og Vikingarna gik på scenen på Knivholt varmede Tina Gillberg, Morten Nordheim og Jan Michael Madsen publikum op med kendte klassikere fra den norske, svenske og danske folkelige sangskat, allerede her blev dansegulvet flittigt anvendt.

De svenske Vikingarna med Christer Sjögren i spidsen blev dannet i 1958, er det største danseband i norden gennem tiderne, og har solgt mere end 11 millioner plader i Skandinavien, kendes for deres ”kramgoa låtar” behøves for de fleste ikke nogen nærmere præsentation.

På den gamle herregård som i sig selv leverede en unik og smuk historisk stemning og indpakning, kom Vikingarna godt rundt i deres enorme repertoire med de store hits, mens det danseglade gæster fyldte gulvet foran scenen.

Koncerterne bød også på Christer Sjögren i et fantastisk Elvis-medley.

Under koncerten blev der vist fotos og små film, og der blev fortalt lidt om højdepunkterne gennem mere end fem årtier, som dansebandenes Mount Everest.

Det blev for mange et helt fantastisk tilbageblik i livet, som vækkede gode minder om fester, højtider i livet, ungdommen.

Ingen tvivl om, at man med disse koncerter har skabt grundlaget for en tradition, der kan skabe et dansefestivals-mekka på Knivholt i Frederikshavn

Annonceret indhold

Nyeste