13 skøjteløbere fra Skøjte og Sportsforening Nord besøgte en af klubbens venskabsklubber i Sverige.
Livet her

Lokale skøjteløbere på eventyr i udlandet

01. maj 2024 kl. 06:00

FREDERIKSHAVN: I Frederikshavn er der ikke længere mulighed for at få is under skøjterne, derfor stævnede 13 skøjteløbere i alderen 11 til 18 år fredag den. 26 april mod Göteborg for at besøge en af Skøjte og Sportsforening Nords venskabsklubber i Sverige.

Weekenden skulle give løberne massere af deres elskede is under fødderne, sammen med en oplevelse af anderledes skøjtetræning.

Ved siden af skøjteløbet har det sociale været i højsædet. De unge, der repræsenterer skøjteløb på niveauer fra Funskate til Internationalt eliteniveau, har gennem hele weekenden hygget på tværs af alder og niveau, men alle om samme interesse for at udvikle deres skøjteløb.

Wendell Hansson Östergaard og Sebastian Eilers, to af SOS Nords drengeløbere, nævner begge, at denne weekend har været en fantastisk kombination af is under fødderne, træning sammen med de svenske skøjteløbere og sammenholdet med de andre skøjtekammerater hjemmefra. Sammenholdet er blandt andet blevet styrket af aftnerne på vandrehjemmet, hvor de unge, deres træner og de voksne, som var med på turen, afholdte en fælles underholdningsaften.

Donna Sørensen, Simone Jensen og Camilla Haagensen stemmer i og fortæller, at det har været super fedt at møde nye mennesker, men i endnu højere grad at hygge sammen med alle de andre løbere.

Simone fortæller endvidere, at det var særligt fedt for hende, at hun genfandt sit Axel-spring. Celine Petersen understreger, at isen har været fantastisk, men lørdag aften med selvgjort underholdning var den mest mindeværdige for hende, fordi det var en hel aften med pjat og massere af grin.

Søndag aften landede de 13 løbere igen i Frederikshavn, alle fyldt op af gode oplevelser og sultne på at træne på isen i Aalborg frem til d. 31. Maj. 

Skøjte og Sportsforening Nord går ikke på sommerferie, bare fordi der ikke er is. Skøjteglæden kan stadig vedligeholdes af forskellige fysiske aktiviteter udenfor isen.

Hver torsdag frem til og med d. 13. juni (dog med undtagelse af Kr. Himmelfartsdag) er det muligt at komme med på holdet til vores ugentlige ballet/danseundervisning, som styrker løbernes musikalske forståelse og udtryk på isen.

Træningerne finder sted i Iscenter Nord kl. 17-17.45 (børn op til 10 år) og 17.45-18.30 (unge over 10 år), hvor alle interesserede vil blive modtaget med åbne arme.

Annonceret indhold

Nyeste