Finn A. Christensen, th., har to lærlinge med i lokalmesterskaber frem mod DM i Skills.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Lokalt firma har unge håndværkertalenter

13. september 2017 kl. 07:00

Det lokale byggefirma, Finn A. Christensen A/S, har hele to unge lærlinge, der begge skal deltage i lokalmesterskaber, som er kvalificeringskonkurrencer til DM i Skills.

I lokalmesterskaberne for murere og flisemurere har murerlærling Magnus Rulle kvalificeret sig.

- Den unge mand har opholdt sig her på værkstedet det meste af weekenden for at øve sig, da konkurrencen finder sted torsdag-fredag i denne uge, fortæller Carina Hyttel fra Finn A. Chrisensen A/S.

- Det vilde er så, at vores tømrerlærling, Emil Svendsen, er udtaget til samme konkurrence på tømrer siden, og denne konkurrence finder sted den 28. - 29. september.

- Det er stort at have ikke blot én lærling men to, der er så dygtige, så vi er vildt meget stolte af dem, siger Carina Hyttel.

Mestre, forældre og andre interesserede er meget velkomne, og deltagerne har 12 klokketimer til opgaven.

Lokalmesterskaberne for unge bygningshåndværkere finder som nævnt sted 28.- 29. september, og dette lokalmesterskab er første step frem mod World Skills i Rusland august 2019.

Forløbet er således: Lokalmesterskab i Tømrernes grundforløbshal 28. og 29. september, Kredsmesterskaber i Skive 3. og 4. oktober, DK SKILLS (DM) i Herning 18. til 20. januar 2018 og World Skills i Kazan, Rusland i august 2019.

Annonceret indhold

Nyeste