Metalindustrien trækker vækstlokomotivet
Livet her

Lyse forventninger for fremtiden: Forventer at ansætte endnu flere

Jobbarometret viser, at mange virksomheder i kommunen forventer at skulle ansætte folk i løbet af 2021

17. april 2021 kl. 07:30

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune ser lyst på fremtiden.

Det tydeliggør Jobbarometer 2021, som er udarbejdet i samarbejde med Jobcenter Hjørring, Jobcenter Jammerbugt og Jobcenter Brønderslev.

Formålet er, at afdække og tydeliggøre de vendsysselske virksomheders nuværende og kommende behov for arbejdskraft.

Og af de 498 adspurgte virksomheder i Frederikshavn forventede en tredjedel, at de om et år havde flere ansatte end i dag.

Fremgangen i antallet af medarbejdere er fordelt over flere sektorer.

Det største antal jobåbninger forventes inden for fødevarer og støtteerhverv, kultur, turisme og event, pleje og omsorg, metalindustri og energi, miljø og støtteerhverv.

De mest efterspurgte stillingsbetegnelser er fiskeindustriarbejder, rengøringsassistent, specialarbejder (jern og metal), social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper, lager- og logistikmedarbejder.

Det er ubetinget metalindustrien, handel og forretningsservice, pleje og omsorg og øvrig produktion, der trækker de positive vinde ind over kommunen.

Annonceret indhold

Nyeste