Livet her

Lystfiskerspalten - juli

01. juli 2017 kl. 06:00

Juli er feriemåned for de fleste - og Lokalavisens fiskeredaktør venter spændt på billeder og beretninger fra ferien - hvis fiskestangen har været med.

Lystfiskerspalten bringes i Lokalavisen en gang om måneden - normalt den første onsdag i måneden.

Von Angler kontaktes på 29 93 76 92 eller h.v.jakobsen@webspeed.dk hvis du har fanget en fin fisk eller har andre oplevelser fra lystfiskeriets verden.

Opgangen af havørreder i Elling Å og andre steder er i fuld gang. Lystfiskerforeningen i Frederikshavn har snart fælles fiskedage på "engen" - det er sådan set lidt tyvstart på foreningens klubaftenerne i Århusgade.

De mødes om torsdagen i hele august måned - og udover fiskeriet er det også en social sammenkomst på "engen". Hvor er så det ?

Du kører nordpå fra Frederikshavn - mod Skagen. I rundkørslen i nordkanten af Elling kører du mod Strandby. Vejen hedder Strandbyvej. Du passerer jernbanen og kort herefter drejer du til højre ad en grusvej (På skiltet står 75 A-G). Denne grusvej følges langs østsiden af banen og efter cirka 1 km kommer du til et pumpehus hvor du kan parkere.

Bagved dette er "regnskuret" - det er her havørredfiskerne mødes i juli, august og senere - hvis de da ikke foretrækker at fiske ved Mariendal eller ved Elling Kirke eller måske oppe ved Kvissel. Du kan se på klubbens hjemmeside hvornår der grilles og laves andre ting.

Husk du skal være medlem af lystfiskerforeningen i Frederikshavn hvis du vil fiske de nævnte steder. Er du ikke medlem kan du købe fiskekort for en dag på DK-tanken, Gl. Skagensvej i Frederikshavn - eller på nettet.

Annonceret indhold

Nyeste