Nu skal buddene nærkigges
Livet her

Mange bud på campingplads

Freja Ejendomme: Skal nu i gang med at nærkigge buddene på Bunken Strand Camping

02. februar 2021 kl. 08:00

KOMMUNEN: Siden Freja Ejendomme i efteråret satte Bunken Strand Camping i Nordjylland på salgslisten, har der vist sig en massiv interesse for at erhverve den naturskønne plads.

Derfor valgte Freja Ejendomme i december at sætte Bunken Strand Camping i budrunde og nu er fristen udløbet og interessen skal derfor konkretiseret i forhold til de bud, der er blevet givet inden fristudløbet 29. januar.

- Flere end 20 har vist interesse gennem udbudsperioden - og det er nu udmøntet i en god håndfuld bud, siger kommunikationskonsulent Thomas Endelt Andersen, Freja Ejendomme.

Han understreger, at man nu over de kommende dage skal ind at vurdere de enkelte bud, så man kan finde den kommende ejer.

Campingpladsen blev ved indgangen til december prissat til 20 millioner og for de penge får man i følge statens ejendomsselskab en campingplads, der ligger i smuk natur, omkranset af skov og med direkte adgang til klitterne og familievenlig badestrand.

Bunken Strand Camping råder over 700 pladser og 9 hytter.

Derudover har den 3-stjernede campingplads fire servicebygninger med blandt andet badefaciliteter og møntvask, tre store legepladser, minigolf, grillbar, butik og reception.

Annonceret indhold

Nyeste