MARTEC i Frederikshavn har stor succes med at lokke det kvindelige køn til.
Livet her

Maritime uddannelser er populære

08. august 2021 kl. 08:15

Mens vi har haft kombineret hede og ferietid har mange unge være mere optaget af om de nu fik adgang til den uddannelse, der stod øverst på deres ønskeliste.

Og mange af dem har tydeligvis skævet til Det Blå Danmark, for de maritime uddannelser opnåede det næsthøjeste antal optagne nogensinde.

MARTEC og landets øvrige maskinmesterskoler kan til september byde velkommen til 845 nye studerende.

Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det samlet antal er steget markant de seneste fem år.

Antallet af optagene studerende er steget med knap 25 procent siden 2017.

Blandt kvinderne er tallene også positive.

Her er er der 2,5 gange flere kvinder i år, sammenlignet med 2017.

Det er en fremgang, der har været arbejdet for og Martec har om nogen kæmpet for at gøre uddannelserne interessante også for kvinderne.

I alt er 67.425 ansøgere blevet optaget på en videregående uddannelse. Sammenlignet med rekordåret 2020 er optagelsen faldet i 2021 med 3 procent og det er ingen overraskelse.

Folketingets partier indgik sidste år en aftale om at oprette ekstra studiepladser på baggrund af covid-19-krisen.

Der blev oprettet cirka 4000 ekstra studiepladser i 2020 og cirka 2000 ekstra i år, skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det er derfor helt naturligt, at antallet af optagne er faldet lidt igen – også på de maritime uddannelser.

Den offentliggjorte oversigt tæller kun uddannelser, der er omfattet af Den Koordinerede Tilmelding.

Annonceret indhold

Nyeste