Der blev lavet en skovbund under træerne.
Livet her

Naturens uge bød på træer, egern og edderkopper

20. september 2021 kl. 06:15

Børnehuset Trindelvej var tilmeldt Naturens Uge som Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening stod bag og det gav børnene mulighed for fordybe sig i et emne, der selv valgte.

Vuggestuegruppen arbejdede med træer, og var derfor på ture i skoven, hvor de så, mærkede og hørte træerne.

De samlede blade og kogler, som er blevet brugt til at lave koglefigurer af, der ud over har de også malet træer som nu hænger til pynt i vuggestuen.

Blå gruppe havde et særligt fokus på edderkopper.

Børnene skulle sammen med deres forældre finde en edderkop hjemme, tage et billede og sende det til Børnehuset Trindelvej.

Billederne blev printet ud og hænger nu til pynt.

I skoven samlede de edderkoppespind og under turen prøvede nogle af de modigste børn - lid uden for temaet, at spise skovmyrer, så de kunne prøve at smage edderkoppens mad.

I det kreative værksted er der lavet edderkopper. Børnene har lært hvor mange ben en edderkop har, hvad de spiser og at hunnen kan finde på at æde hannen.

Lille Peter Edderkop er sunget rigtig mange gange og er til slut blevet optaget til vores energihjul, så børnenes egen sang spiller når de løber i energihjulet.

Den grønne gruppe valgte at arbejde med egernet. De startede med at læse om egernet i bogen som vi har fået tilsendt fra Ramasjang, de har lært, at egernet spiser nødder, kogler og frø.

Grøn gruppe har også besøgt skoven, hvor de så efter et egern.

De fandt ikke nogle, men de fandt i stedet kogler, som egernet har spist af.

De havde nødder med på turen, som blev lagt i skoven og efter et par dage, var de tilbage i skoven for at se, om egernet havde taget nødderne.

Så det har været aktive dage med mange skovture for børn og voksne i Børnehuset Trindelvej.

Annonceret indhold

Nyeste