Nu er samfundet åbnet, og derfor skal der sparkes gang i udviklingen af nye oplevelser og events
Livet her

Nu skal der turbo på udviklingen af outdoor-oplevelser

30. september 2021 kl. 16:00

Længe har event- og kulturområdet været præget af nedlukninger og restriktioner, og det har også betydet, at udvikling og innovation på området har været droslet markant ned.

- Normalt er det jo et område, der syder og bobler af energi og idéer, men det har ikke givet mening de seneste halvandet år at forsøge sig med nye events og oplevelser.

- Men nu er samfundet åbnet, og derfor skal der sparkes gang i udviklingen af nye oplevelser og events, som kan tiltrække gæster fra hele Danmark og fra vores nabolande, siger Anne-Grethe Kramme fra turisme-organisationen Destination NORD.

Hun håber især, at der vil komme samarbejder ud af projektet, hvor fx kommuner og erhvervsliv finder sammen og i fællesskab får ting til at ske.

Og det satser Destination NORD nu aktivt på at få forløst store potentialerne for - både med afsæt i kulturelle oplevelser og i destinationens naturrigdomme, som kan sikre unikke oplevelser inden for natur og outdoor-området.

- Der skal skabes nye events og festivaler og fremdyrkes nye aktører, så områdets oplevelsesøkonomi styres i en bæredygtig og fremtidssikret retning. Gennem samarbejde og samskabelse skal turismeaktørerne styrke deres forretningsmodeller med nye tiltag og tilbud til områdets gæster, forklarer projektleder Kaare Meldgaard fra Nordic Destination om ambitionerne.

Destination NORD vil søge at nå i m¨ål med ambitionerne ved at inspirere iværksættere, etablerede virksomheder, kommunale eventfolk, foreninger og lokale ildsjæle, bl.a. gennem et gratis workshop-forløb.

Workshop-rækken er åben for virksomheder og andre interesserede fra Aalborg, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn kommuner og indledes 28. oktober.

Er man interesseret i at deltage i workshop-rækken, kan man kontakte Anne-Grethe Kramme hos Destination NORD på tlf. 25 20 04 61 eller agkr@destination-nord.dk.

Annonceret indhold

Nyeste