Klar til ny sæson på isen - og 12-årige Freja glæder sig.
Livet her

Ny istid

Skøjte- og Sportsforening Nord klar til efterårssæsonen

01. september 2018 kl. 05:20

FREDERIKSHAVN: 2. september holder Skøjte og Sportsforening Nord åbent hus fra klokken 17.00 i Iscenter Nord.

For selv om kalenderen stadig siger sommer har Skøjte og Sportsforening Nord alligevel taget hul på efterårssæsonen.

Nogle af løberne har holdt en lang sommerferie fra isen, mens andre har været på sommerskole i Sverige.

12-årige Freja Borsje Vittrup var således med på sommerskole for første gang.

Til dagligt skøjter hun på Talent-holdet, som er udvalgte løbere som træner op til hele syv gange om ugen.

Freja er en engageret skøjteløber, som har deltaget i flere FunSkate konkurrencer.

Hun har vundet to guldmedaljer og hele fem bronzemedaljer.

Nu er også Freja startet op. Hun synes det er dejligt at være startet op igen og se alle vennerne og vil gerne vise de andre hvad hun har lært på sommerskolen.

Selvom træningen kun næsten lige er gået i gang bliver der trænet på liv og løs.

Noget af det som der allerede nu trænes lidt på er det årlige juleshow. Hos Skøjte og Sportsforening Nord bliver der to gange om året afholdt shows for alle familiemedlemmer, venner og pårørende.

Ud og de to shows laver foreningen også andre aktiviteter sammen, på tværs af alder og hold

Annonceret indhold

Nyeste