Den nye ”Sille Marie” skal leveres og sættes i drift fra 1. juni 2023.
Livet her

Ny pelagisk trawler fra Karstensens

Godt for Ordrebogen: Værftet har netop indgået kontrakt om byggeri af ny trawler spækket med innovative, grønne og bærekraftige løsninger

22. juli 2021 kl. 16:00

Karstensens Skibsværft i Skagen har netop indgået kontakt om byggeri af en ny pelagisk trawler - en kontrakt, der fnu indgår i ordrebeholdningen de kommende to år.

Det er rederiet Sille Marie AS, Kristiansand der har indgået kontrakt om design, bygning og levering af en ny 65,90 m pelagisk trawler med Karstensens Skibsværft,

Kontraktsummen er på 305 millioner norske kroner svarende til knap 220 millioner danske kroner.

Og det glæder man sig over i Skagen.

- Det er en kontrakt, som giver arbejde til 50 mand i et årstid på værftet - og dertil kommer alle underleverandørerne, siger direktør Kent Damgaard, Karstensens Skibsværft.

Sille Marie AS er hjemmehørende i Søgne, ved Kristiansand i Norge, og er ejet af tre brødre Aamodt - Carl, Tom Arne og Yngvar, på den ene side og familien Salthaug, med Bastian, Tobias, Yngvar og Bent, på den anden.

Fartøjet bliver rederiets første nybygning, og skal afløse nuværende ”Sille Marie”, som blev indkøbt fra Sverige i 2011.

Rederiet ledes af Carl Aamodt i samarbejde med skippere Bastian og Yngvar Salthaug.

Rederiet driver med kombineret trawlfiskeri, dels pelagisk efter sild og makrel og dels efter industrifisk kombineret med konsumfisk/hvidfisk. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.

Kontakten bygger videre på et etableret og godt samarbejde mellem rederi og værft og Sille Marie AS udtrykker tilfredshed over at være kommet i mål med denne aftale med Karstensens Skibsværft, og glæder sig til at komme i gang med byggeriet.

Det samme gør man på Karstensens Skibsværft, hvor man samtidigt glæder sig over den tillid rederiet udviser.

Den nye ”Sille Marie” er af værftets eget design, og fartøjet er skræddersyet til rederiets behov, dog med et ekstraordinært fokus på reduceret udslip, og en grøn operationsprofil.

Projektet er spækket med innovative, grønne og bærekraftige løsninger, og der har været lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen.

Erfaringer fra rederiets nuværende skib og værftets portefølje har været diskuteret nøje og vurderet undervejs i design-processen.

Under hele design- og specifikationsprocessen har der været meget stort fokus på skibets driftsprofil, optimering af brændstofforbrug og dermed reduceret udslip.

Den grønne profil er i specielt høj grad varetaget i form af fuld udslips-rensning, skrogets udformning og integration med en specielt stor, langsomgående propeller, som har været genstand for megen undersøgelse og optimering, i tæt samarbejde med leverandøren af fremdrivningsanlægget, MAN Energy Solutions.

I tillæg udrustes fartøjet med en stor batteripakke, som vil reducere forbrug ved aktiv peakshaving samt give ekstra strøm i kritiske driftskonditioner.

Fartøjet regenererer overskudsenergi til batteripakken, elektriske fiskepumper, varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning overalt samt en række andre tiltag for at sikre lavet mulige energiforbrug.

Annonceret indhold

Nyeste