Frederikshavn Kommune udfører kun grødeskæringen i Voer Å
Livet her

Ny plan skal sikre mod oversvømmelse af golfbane

Kommunen er klar med plan, der vil dæmme op for de udfordringer regnskyl giver ved Sæby Å

09. februar 2021 kl. 19:00

KOMMUNEN: Kommunen satte sidste år 500.000 kroner af til at afsøge mulighederne for et styrket samarbejde omkring klimatilpasning og vandløbsvedligehold gennem oprettelse af private laug til vedligehold af vandløb.

I den forbindelse blev der afviklet møder med vandløbslaug.

Det viste sig vanskeligt juridisk og interessemæssigt at danne laug.

Derimod var der enighed om mulighederne for yderligere styrket samarbejde om en fælles praktisk indsats med at finde permanente løsninger på afvandingsproblemerne omkring Sæby Å, Voer Å og Siverslet Bæk.

Arbejdet indebærer en stor grad af fysiske møder med lodsejere, rådgiver og interessenter, hvilket i varierende grad har været påvirket af COVID-19 situationen.

Det er dog lykkedes at holde møderne, men processen har været længere end normalt.

Vaskelighederne betyder, at man indtil nu kun har brugt 20 procent af de afsatte midler.

Sideløbende med ekstrabevillingen arbejdes der med en række reguleringssager i tidligere styrekotevandløb. Det blev vedtaget, at udfordringerne i Siverslet Bæk løses i en særskilt reguleringssag.

Der er udarbejdet et reguleringsforslag, der snart forventes klar til offentlig høring efter koordinering med Brønderslev Kommune.

Arealerne langs Sæby Å fra motorvejen og til Sæbygaardvej er plaget af gentagne oversvømmelser.

Særligt Sæby Golfbane er hårdt ramt med ødelæggelser af banen og omsætningstab til følge.

Vandløbet har på strækningen snævret sig meget ind over de seneste 50 år, og ved store regnskyl ender vandet på de tilstødende marker og golfbane.

Mulighederne for at gøre brinken mindre stejl kunne være en løsning og det vurderes nu, at der kan laves et godt projekt, der mindsker vandmodstanden og forhindrer oversvømmelserne samtidigt med at skabe en positiv effekt på miljøet ved, at det giver mere lys og plads til en større artssammensætning af vandplanter, insekter og fiskeskjul på strækningen, og skabe sammenhæng til genslyngningsprojektet nedstrøms.

Det projekt forventes klar til realisering i løbet af foråret.

Også store dele af Voer Å er vandplagede ved store regnskyl.

Voer Å går over sine bredder og efterlader oversvømmede marker i længere perioder – særligt nedstrøms

motorvejen.

Men da problemstrækningen primært forløber inde i Brønderslev Kommune, så er det her problemet skal løses. Frederikshavn Kommune udfører kun grødeskæringen i åen

Annonceret indhold

Nyeste