Program er klar for Abildgårdeftermiddage.Arkivfoto
Livet her

Nyt program klar for Abildgårdeftermiddage

06. september 2017 kl. 07:00

Programmet for de såkaldte "Abildgårdeftermiddage" er nu klar for 2017-18, og der indledes den 11. september kl. 14.30.

Her vil Linda Steengaard, formand for Lokalgruppen i Frederikshavn for SOS Børnebyerne fortælle om organisationens virke i flere end 130 lande, hvor der er bygget flere end 500 børnebyer.

Der følges op den 9. oktober kl. 14.30, hvor man kan høre det nordjyske medlem af Det Etiske Råd, Christian Borrisholt Steen, fortælle om sit spændende arbejde.

Den 13. november kl. 14.30 giver Lars Jakobsens trio en koncert med navnet "Hvor er vi mærkelige". Det handler blandt andet om generationer, om livsklogskab, tro, trivsel og humor.

8. januar 2018 kl. 14.30 vil teamleder Irene Lerche fra "Barnets Blå Hus" fortælle om, hvad huset er og kan, og 12. februar fortæller præst og teolog Peter Værum kl. 14.30 om "Humor og alvor ved Himmerigs Port". Det bliver et foredrag fyldt med gode historier, anekdoter, eventyr og nogle af lignelserne.

Sæsonen rundes af med et besøg den 12. marts kl. 14.30 af forfatter Helge V. Qvistorff, som vil fortælle om pionerturisten H.C. Andersens store rejse til Nordjylland i 1859.

2. april er der gudstjeneste kl. 14.00 og derefter Abildgårdeftermiddag med Ældresagens sangkor, og den 14. maj kl. 13-18 er der udflugt.

Annonceret indhold

Nyeste