Til Bogsalg på bibliotekerne er der mulighed for selv at gå på jagt Foto: Frederikshavn Bibliotek
Livet her

Outlet på bibliotekerne i vinterferien

01. februar 2020 kl. 09:24

KOMMUNEN: Overflødige og kasserede materialer fra både børne- og voksenbibliotekerne sættes til salg lørdag den 8. og 15. februar, kl. 10.00-13.00 på bibliotekerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby.

Mangler du lidt god læsning til vinterferien, din private reol eller skal sommerhusets samling suppleres? Måske kunne du bruge lidt højtlæsningsguf til børnebørnene eller noget helt andet, så er bibliotekernes ”OUTLET” et rigtig godt bud på stedet at hente ny forsyning – og til en overkommelig pris.

Hele tiden foregår der en løbende optimering af materialebestanden på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune. Nye titler skal ind – og så ryger de lidt ældre eksemplarer ud, eller det kan være overskydende eksemplarer af titler, der har været ekstra stor interesse for i en periode.

Udbuddet er bredt, men biblioteket kan ikke sige præcis, hvad der er med. Outlet betyder, spartansk udstyret salgslokale, hvor der sælges overskudsvarer til lavpris. På biblioteket foregår salget i bedste kræmmerstil, med mulighed for at gå på jagt – helt på egen hånd.

Annonceret indhold

Nyeste