På dagen for sin 70 års fødselsdag har Louis Jacoby sagt ja til at komme fra Larvik til Frederikshavn for at indvie et værk med sin egen tekst i poesiparken. Foto: Norsk Fyrforening.
Livet her

Poesiparken indvier nyt værk i verdensmålsugen

01. september 2022 kl. 15:34

Tirsdag den 6. september kl. 16.00 bliver endnu et værk i Poesiparken indviet, og alle er velkommen forbi til indvielsen som foregår i Rådhusparken.

Det nye værk bliver placeret ved stien, der binder Værkergrunden og midtbyen sammen. Værket er en meget kendt sang fra Norge – som henvender sig til børnefamilier, og det er derfor naturligt, at værket bliver placeret i Rådhusparken, hvor børn, unge og børnefamilier kommer og bruger parkens forskellige aktiviteter.

Den kendte norske visesanger, Louis Jacoby, som er både idémanden og en af drivkræfterne bag Poesiparken i Larvik, har skrevet teksten. Larvik gav inspirationen i sin tid til at Frederikshavn skulle have en poesipark- den eneste i Danmark.

- Dét at få Louis Jacoby med i Poesiparken er noget ganske særligt, og det er med til at understøtte vores nære kontakt til Larvik, som er vores venskabsby. Vi er glade for, at vi får besøg fra Larvik netop i Verdensmålsugen, hvor vi sætter fokus på alle verdensmålene, og mål 17 handler om bæredygtige partnerskaber, fortæller Birgit S. Hansen, som er formand for Frederikshavn Byfond.

Louis Jacoby fylder 70 år netop den 6. september, men har alligevel valgt at tage turen fra Larvik til Frederikshavn sammen med sin frue og et par gode venner, der er tilknyttet Poesiparkens Venner i Larvik. Poesiparkens venner var i maj på besøg i Frederikshavn for at erfarings- og idé-udveksle med arbejdsgruppen bag Frederikshavns Poesigruppe. Og det var netop i den forbindelse, at idéen til et værk af Louis Jacoby opstod.

Poesivandringer er efterspurgte og velbesøgte Hen over foråret og sommeren har der været fem ’Poesivandringer med fællessang’, hvor komponist og sangskriver Mathias Madsen Munch har været med, og der har været mellem 20 og 40 deltagere pr. gang.

Derudover har der været poesivandringer med 8. klasser fra folkeskolen og privatskolen – ligesom der har været poesivandringer for forskellige foreninger og grupper.

Annonceret indhold

Nyeste