Arkivfoto
Livet her

Politi advarer: Flere trafikuheld på glatte veje

Bil endte på taget nær Ålbæk - en anden bil påkørt nær Uggerby

01. februar 2021 kl. 17:18
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:26

VENDSYSSEL: Nordjyllands Politi advarer om glatte veje i Nordjylland.

Mandag skete der to trafikuheld i det nordlige Vendsyssel, og i begge tilfælde har glat føre formentlig været medvirkende årsag.

Ved 14-tiden blev en personbil ramt af en anden personbil i vejkrydset Tverstedvej-Uggerby Åvej nær Uggerby.

Ifølge politiet skete uheldet, da en 29-årig kvinde kom kørende i bil ad Uggerby Åvej hen mod vejkrydset. Kvinden forsøgte at bremse, men bilen kurede ud i vejkrydset og blev ramt af en anden bil, der kørte ad Tverstedvej.

Bilerne fik en del buler, og den 29-årige kvinde blev bragt til tjek på skadestuen, men hun skulle ikke være kommet noget alvorligt til, efter de oplysninger politiet har.

Kort før kl. 16 kørte en anden bilist galt på Hirtshalsvej omkring en kilometer vest for rundkørslen nord for Ålbæk, hvor Hirtshalsvej møder Skagensvej.

Bilen endte på taget, formentlig på grund af glat føre, oplyser vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi.

Annonceret indhold

Nyeste