Rundtur i den lille by er et pusterum

KOMMUNEN: Da lockdown endnu engang ramte Danmark og bragte en stor sort sky med sig, blev jeg ført tilbage til 11. marts sidste år.

Bekymringen, angsten for virussen og tanken om, hvordan vores liv endnu engang ville ændre sig, blev vakt til live igen.

Der er dage, hvor det hele føles uoverskueligt og som om, at det dybe hul bare bliver dybere og dybere. Udviklingen er uhyggelig, når vi kigger på antal af smittede, indlagte og døde.

Så vi elever skal jo ikke klage, men alligevel er det altså hårdt at blive revet ud af en hverdag, hvor man ikke bare kan gøre, som man plejer: Være sammen med sine venner og ikke mindst ikke at kunne se og være sammen med sine bedsteforældre.

Men i dette mørke har jeg som mange andre fået øjnene op for naturen: Aldrig har jeg kigget så meget ud af vinduet på mit værelse og nydt den blidt faldne sne og aldrig gået så mange ture i skoven tæt ved mit hjem.

Og så går jeg rundt i vores lille by – hele byen rundt på en halv times tid.

Men det er nok til, at man får et pusterum fra den alvorlige og tunge hverdag, vi alle befinder os i lige nu.