Livet her

Se masser af fotos: Skagens første rigtige sommeraftener

05. juli 2021 kl. 11:14

Årets Skagen Festival, der skulle være afholdt 1.-4. juli i år, er som mange bekendt aflyst.

Forsamlingsforbuddet og andre corona-relaterede restriktioner i den seneste genåbningsaftale har umuliggjort at afvikle Skagen Festival 2021. Der var ellers lagt op til, at festivalens 50-års jubilæum, der blev udskudt af covid-19 i 2020, skulle fejres i år.

Men Skagen er ikke sådan at slå ud - vejene var i weekenden fyldt med gæster, og der blev der spist fisk og skaldyr, alt sammen skyllet ned med champagne, Aperol og rosé i lange baner.

Flere af de store lystyacht havde valgt Skagen som destination, og de vildeste biler som Aston Martin, Porsche, Ferrari, Lamborghini og Maserati kunne også ses i byen, så det næsten lignede en uge 29.

Allerede ved middagstid var der fyldte borde på byens caféer og restauranter, hvor gæsterne kunne nyde Skagens delikatesser i hinandens selskab.

Og senere på aftenen kunne flere af byens serveringssteder meddele skuffede gæster, at alt var booket til aftenmenuen med efterfølgende musik.

Se billederne fra de første rigtige sommeraften i Skagen i rigtig lang tid.

Annonceret indhold

Nyeste