Gudstjeneste i Råbjerg Kirke med sognepræst Erik Colding Thaysen. Foto: Peter Jørgensen
Livet her

Se video: Første gudstjeneste med sang i Råbjerg sogn i lang tid

Efter en lang periode med korte gudstjenester og ingen sang, var søndag 25. april den første næsten hele gudstjeneste i Råbjerg sogn til stor glæde for både præst og menighed

26. april 2021 kl. 11:06

RÅBJERG: - Det er den første næsten hele gudstjeneste i Råbjerg Sogn i rigtig lang tid, fortæller sognepræst Erik Colding Thaysen. Gudstjenesten som vi holder i dag i Råbjerg Kirke varer en time. Og er den første gudstjeneste i rigtig lang tid, hvor vi også må synge. Det eneste, vi mangler, er nadveren, den må vi undvære et stykke tid endnu.

Gudstjeneste i Råbjerg Kirke med sognepræst Erik Colding Thaysen. Foto: Peter Jørgensen

Kravet om indendørs 30 minutter og uden sang bortfaldt 21. april 2021. Herefter må gudstjenester og kirkelige handlinger som begravelser, bisættelser og bryllupper igen vare mere end 30 minutter, og der må synges fællessang.

Og man må gerne sidde tæt med personer fra sin egen husstand.

Der er stadig krav om mundbind til og med den 5. maj 2021, hvor regeringen har udvidet kravet om at bære mundbind eller visir til også at gælde i kultur- og kirkeinstitutioner.

- Det er den første næsten hele gudstjeneste i Råbjerg Sogn i rigtig lang tid, fortæller sognepræst Erik Colding Thaysen. Foto: Peter Jørgensen

Kravet gælder dog ikke, når man sidder ned eller knæler under aktiviteten. Heller ikke når du som led i en kirkelig handling kortvarigt rejser dig op, for derefter at sætte dig ned igen på samme plads. Børn under 12 år er undtaget kravet om mundbind.

25. april 2021 var Første gudstjeneste med sang i Råbjerg Kirke i meget lang tid. Foto: Peter Jørgensen

- Der er rigtig dejligt, det har vi savnet. Så nu skal vi til at træne stemmerne op igen, fortæller Knud Kähler Bilde.

Erling Junker Holst der var med til gudstjenesten fortæller: - Det var utrolig dejligt, at få lov at synge i kirken igen. Foto: Peter Jørgensen

- Vi har jo ikke måtte synge siden før jul, så det har været lidt tamt, og så kun kunne holde en halv times gudstjeneste. Men nu er vi på den rigtige vej igen.

Erling Junker Holst der også var med til gudstjenesten fortæller:

- Der er rigtig dejligt, det har vi savnet. Så nu skal vi til at træne stemmerne op igen, fortæller Knud Kähler Bilde. Foto: Peter Jørgensen

- Det var utrolig dejligt, at få lov at synge i kirken igen. Jeg har glædet mig fordi gudstjenesterne uden sang har været kedelige, næsten som et foredrag, fordi der ikke skete noget, der for mig var en rigtig gudstjeneste. Det eneste, jeg savner nu, er nadveren, så har vi en hel gudstjeneste igen.

Næste gudstjeneste i Råbjerg sogn finder sted i Ålbæk Kirke den 30. april. Det er Store Bededag, hvor sognets konfirmationsgudstjeneste sædvanligvis ligger.

Gudstjeneste Råbjerg Kirke. Foto: Peter Jørgensen

- Den er i år udskudt på grund af covid-19 epidemien og er planlagt til lørdag den 18. september, hvor vi håber, at restriktionerne er slækket så meget, at vi igen må samles i en fuld kirke, slutter sognepræst Erik Colding Thaysen.

Efter en lang periode med korte gudstjenester og ingen sang, var søndag 25. april den første næsten hele gudstjeneste i Råbjerg sogn til stor glæde for både præst og menighed. Foto: Peter Jørgensen
Annonceret indhold

Nyeste