Yoga-mester Birgitte Reinhold og borgmester Birgit Stenbak Hansen glædede sig begge over åbningen af Karma Studio. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Livet her

Se video: Karma Studio har slået dørene op i Sæby

Fredag havde Birgitte Reinhold inviteret til indvielse af sit nye yogastudio, Karma Studio, i Pindborggade 4a, hvor borgmesteren fik æren af at klippe snoren

10. maj 2021 kl. 13:42

Timingen måtte siges, at være helt perfekt. For dagen før, torsdag den 6. maj, kom den længe ventede nyhed om, at indendørs motion igen måtte åbne op efter næsten fem måneders nedlukning.

Birgitte Reinhold bød de fremmødte velkommen med et af hendes yndlingscitater: Hvis livet giver dig citroner, så lav limonade. Foto: Lisa Farum Kristiansen

- Jeg har glædet mig enormt til at komme i gang og er bare så glad for, at det hele nu endelig flasker sig, udtaler Birgitte Reinhold.

Der var dækket op med god afstand til lidt receptionshygge.Foto: Lisa Farum Kristiansen

- Så nu glæder jeg mig bare til at kunne invitere yoga interesserede ind i mit nye og stemningsfyldte studio og håber at her vil summe af liv og rammen om mange forskellige former for aktiviteter med fokus på sundhed, trivsel, livsglæde vil dannes. Og gerne i samarbejde med flere forskellige arrangører, inviterer Birgitte Reinhold.

På gæstelisten til dagens reception var familie, venner og interesserede inviteret til at overvære indvielsen af Karma Studio. Også kommunens borgmester, Birgit Stenbak Hansen, var inviteret og indledte med en fin og personlig tale til Birgitte Reinhold, inden hun efterfølgende klippede den røde snor for at markere indvielsen.

Dejligt at se, at yoga kan få folk til at mødes på midten. De Konservatives borgmesterkandidat John Lamp Henriksen og Socialdemokratiets nuværende borgmester Birgit Stenbak Hansen nød sammen et glas vin til Karma Studios reception. Foto: Lisa Farum Kristiansen

Efter indvielsen fulgte en hyggelig eftermiddag i receptionens tegn, hvor et enkelt glas og lidt snacks kunne indtages.

Borgmester Birgit Stenbak Hansen havde de to friske erhvervspraktikanter Søren Emil Meng og Magnus Jørgensen med til Karma Studios indvielse.Foto: Lisa Farum Kristiansen

Tilbage er så kun, at prøve Karma Yoga, hvor der dyrkes yoga, meditation og mindfulness i en fredfyldt og hjertevarm atmosfære.

Birgit Stenbak Hansen modtog en yogamåtte og en yogabog for begyndere af Birgitte Reinhold. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Annonceret indhold

Nyeste