Lederen af Sol og Strands Skagen-bureau, Lone Hylander, overrækker her bestyrelsen for Skagen Tennisklub det synlige bevis for sommerhusejernes hæder. Det er formand Johan Hessellund, der modtager.
Livet her

Skagen Tennisklub er løbet med den store gevinst: Penge til udvikling af padelbanen

Skagen Tennisklub har fået en lokal håndsrækning af sommerhusejerne i Sol og Strand Skagens lokale håndsrækning

13. maj 2021 kl. 07:45

Skagen Tennisklub byder ikke bare på tennis for sine 115 medlemmer. For fremtiden kan man også spille den nye tennis-lignende sport padel på klubbens baner.

Skagen Tennisklub har nemlig forelsket sig så meget i den nye succes-sport, at klubben i april etablerede en særlig padel-bane.

Dermed håber Skagen Tennisklub, at klubben kan hente endnu flere og flere yngre medlemmer ind i klubben, fortæller Johan Hessellund, der er formand for Skagen Tennisklub.

- Padel er simpelthen den hurtigst voksende sportsgren i Europa i disse år. Det minder meget om tennis, men der er meget lettere at spille end tennis. Vi er meget tæt beslægtede som sportsgrene. Og derfor valgte vi at etablere vores egen bane i Skagen, som vi indviede i april, fortæller Hessellund.

Og tennisklubben kan nu med 15.000 kroner fra Sol og Strands ”Lokale Håndsrækning” gøre anlægget omkring padel-banen færdig. Både med beplantning og bænke.

- Det er en stor hjælp for os. For at etablere padlebanen løber op i 500.000 kroner med lysanlæg og booking- og betalingsanlæg, som skal til, hvis det skal fungere i hverdagen for vores medlemmer, forklarer Johan Hessellund.

Sol og Strand uddeler hvert år en million kroner som en lokal håndsrækning til projekter i de 22 lokalområder, hvor Sol og Strand har et bureau.

Brian Kristensen, der er bureauchef for Sol og Strand i Skagen, glæder sig over, at Sol og Strand med den ”Lokal Håndsrækning” er med til at udvikle lokalsamfund for både fastboere og sommerhusgæster.

- Det er pragtfuldt, at vi på denne måde kan understøtte de lokale ildsjæle og iværksættere, der udvikler vores sommerferie-destinationer. Vi ligger midt i en fantastisk natur. Men med ildsjælenes mange aktiviteter får vi endnu mere at byde på i fremtiden. Det er dejligt, siger Sol og Strands bureauchef.

Annonceret indhold

Nyeste