Søndag 11. juli kl. 9.55 bød formand for Skagen Tennisklub Johan Hessellund velkommen til Skaw-Open 2021. Foto: Peter Jørgensen
Livet her

Skaw Open blev åbnet med 40 års jubilæum

12. juli 2021 kl. 05:55

Søndag 11. juli klokken 9.55 bød formand for Skagen Tennisklub Johan Hessellund velkommen til Skaw-Open 2021.

- Efter et års coronapause er det med stor glæde, at Skagen Tennisklub igen kan invitere til et Skaw-Open på vores dejlige anlæg på Drachmannsvej, sagde Johan Hessellund til de mange fremmødte, både stamgæster og nye ansigter.

Den traditionsrige turnering kunne allerede sidste år fejre turneringens 40 års jubilæum, men fejringen måtte på grund af ufrivillig coronapause vente til i år.

Skaw Open afholdes fra 11.-16. juli og har i år cirka 90 deltagere, hvor Jørn Harder, som er verdensmester i tennis, har deltaget i alle 40 Skaw-Open turneringer.

- Efter et års Coronapause er det med stor glæde, at Skagen Tennisklub igen kan invitere til et Skaw-Open, sagde Johan Hessellund til de mange fremmødte. Foto: Peter Jørgensen

Selve tennisklubben, som i dag har 200 medlemmer, tog sin begyndelse, da Skagen Lawn Tennis Klub holdt stiftende generalforsamling 29. maj 1913.

Da fik klubben 35 medlemmer og blev overladt en plads i plantagen. Efter et par måneder var medlemstallet steget til 50, og allerede i 1914 udvidede man med endnu en bane.

I årenes løb har flere fra kongefamilien været medlemmer i klubben.

Seneste tiltag i klubben er en ny padelbane, som er rigtig godt besøgt.

- Vi holder ikke den store grillaften i år pga. coronavirus, men der er mulighed for, at låne vores udmærkede gasgrill på vores hyggelige terrasse. I medbringer selv maden, køkkenet har åben så vi håber, at terrassen vil syde af god stemning hele vejen, sagde Johan Hessellund og ønskede alle en god turnering.

Skaw Open, der afholdes fra 11. -16. juli, har i år ca. 90 deltagere. Foto: Peter Jørgensen
Annonceret indhold

Nyeste