Bliv inspireret til juleoppyntningen
Livet her

Smarte fif til dine juledekorationer

01. november 2021 kl. 06:20

Haveselskabet Frederikshavn kreds holder tirsdag 9. november det traditionsrige julearrangement i Maskinhallen.

Julearrangementet starter kl. 19.

I år er det personalet fra Flora Flora i Elling, der vil inspirere til juledekorationer og julepynt både til inden- og udendørs brug. Der vil blive fremstillet og vist det nyeste trend inden for juleudsmykning.

Der vil i stor udstrækning blive brugt de materialer, som kan findes i vore haver og naturen omkring os, som f.eks. kastanjer, kogler, nødder, grene, mos m.v.

Så hvis man ønsker inspiration til, hvordan man for billige penge kan pynte op til jul, vil deltagelse i dette julearrangement uden tvivl give mange gode ideer, så man efterfølgende selv kan lave de flotteste juleting.

Der er også mulighed for at købe juledekorationer og juleting efter arrangementet til nedsatte priser.

Alle er velkomne – også selv om man ikke er medlem af Haveselskabet.

På grund af coronasituationen og max antal i Maskinhallen, kan der kun deltage 70 personer, hvorfor det er nødvendig med til tilmelding til arrangementet til Karsten Thoft på tlf. 21620248.

Næste arrangement i Haveselskabet, Frederikshavn kreds er søndag 5. december, hvor der er åben vinterhave hos Susanne Nielsen, Kastanievej 22 i Frederikshavn.

Haven er åben mellem kl. 15-17.30.

Annonceret indhold

Nyeste