Slotskirken i Wittenberg.Arkivfoto
Livet her

Sognetræf i Ålbæk

06. september 2017 kl. 07:00

Kommende sognetræf i Råbjerg Sogn 8. september, bliver en teaterforestilling om Katharina Luther - Munkens brud.

I forestillingen møder man Martin Luthers kone, Katharina, netop som Luther er død, hvor hun kommer ind i Slotskirken i Wittenberg. Luther har via testamente sikret, at deres fire børn kan blive sammen med deres mor, men lovgivningen vil ikke anerkende, at en enke beholder sine børn.

Teaterstykket bliver hendes forsvarstale overfor publikum, og hvor hun fortæller sin livshistorie.

Man hører også om reformationens konsekvenser for en konkret kvindes liv og får indblik i Martin Luthers reformerende tanker og handlekraft.

Forestillingen, som er skrevet af Anette Jahn, er en folkelig måde at give indsigt på. Musikken spilles af Tine K. Skau, som også har komponeret.

Forestillingen, der er gratis, spilles i Strandby Kirkecenter kl. 19.30.

Der kan købes kaffe. Af hensyn til samkørsel er tilmelding nødvendig. Alle er velkommen.

Annonceret indhold

Nyeste