Viktor og Frederik havde taget turen fra Østervrå for at nyde vandet, sandet og stranden ved Sæby. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Livet her

Sommerdage på Sæby Strand

28. juli 2021 kl. 15:45

Sikke en sommer vi har haft her i Sæby.

Og når solen skinner, så trækkes både turister og lokale som magneter ned til både strand og havn.

For er der noget Sæby kan tilbyde, så er det en børnevenlig strand, hvor man i ro og mag kan nyde både vandet, stranden, havet og især udsigten.

Trænger man til lidt afveksling, en is eller noget at spise, så ligger Sæby Søbad eller havnen helt tæt på.

En sommerdag på Sæby Strand, hvor vejret ikke var til andet end at bade i vand eller sol. Foto: Lisa Farum Kristiansen

På stranden finder vi de to strandløver Viktor og Frederik, som havde en fest i vandet, som citat: Slet ikke er koldt.

Både sand og vand tiltrak en masse turister og lokale på Sæby Strand. Foto: Lisa Farum Kristiansen

De havde taget turen hele vejen fra Østervrå for at komme ud og bade, plaske, lege, grave i sandet og bare hygge sig sammen med resten af familien.

Så husk nu at nå det. Turen til stranden. For det er bare med at nyde det, når sommervejret kommer til Sæby.

Annonceret indhold

Nyeste