Sporene får en ekstra overhaling
Livet her

Sporene får en ekstra overhaling på Skagensbanen

Der bliver justeret spor og udskiftet vejbelægninger ved overkørsler

09. april 2021 kl. 13:00

I slutningen af april vil der været ekstra meget aktivitet på Skagensbanen end normalt.

Det er ikke ekstratog, der indsættes, men derimod sporarbejde med justering af 13 kilometer af banelegemet - og en del svejsevedligehold.

- Vi beklager de gener arbejdet medfører for vores passagerer og naboer på strækningen, siger teknisk chef Morten Muff Jensen.

Vedligeholdelsesprojektet vil have base i Ålbæk, hvor materialer vil blive læsset på banevogne aften og nat.

Projektet løber i perioden 24. april til 30. april, og der vil blive aflyst tog hver aften, hvor det sidste tog har afgang fra Skagen klokken 17.42 søndag, og 17.50 mandag til torsdag. Der vil blive indsat togbusser som erstatning.

Ud over sporarbejdet skal der også skiftes vejbelægninger og spor i seks overkørsler og ved 10 små overgange.

Det drejer sig om overkørslerne på Råbjergvej- Flagbakkevej- Knasborgvej- Napstjertvej- Råsigvej og Himmerigsvej.

Der vil lokalt blive opsat skilte med tidsrum for lukningen.

Belægning i vores små overgange for gående/cyklister vil også blive skiftet i perioden, og vil derfor kortvarigt være lukket, understreger Morten Muff Jensen.

Annonceret indhold

Nyeste