Stadig stort behov for at oplyse om regler for unges fritidsjob

Hygge og socialt samvær, blandet med en vigtig indsats i fællesskabets ånd.

Det er dagsordenen, når en flok unge frivillige i Jobpatruljen i de kommende to uger rejser det nordjyske sommerland tyndt for at informere de unge fritidsjobbere og deres arbejdsgivere om regler, rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet.

Jobpatruljen er en landsdækkende oplysningskampagne overfor 13 til 17-årige med fritidsjob. I Nordjylland er det HK og 3F, der står for Jobpatruljen, som har mere end 40 år på bagen.

En af de unge frivillige, der i år er med for tredje gang i træk, er 25-årige Asbjørn Lyngdrup Persson, der oprindeligt kommer fra Vestbjerg. Til daglig læser han politik og administration på Aalborg Universitet, men to uger af sommerferien bruger han på Jobpatruljen.

- Det er så hyggeligt, at jeg fortryder, jeg ikke har været med noget før. Men det hedder sig også, at den nordjyske Jobpatrulje er den fedeste i landet. Måske fordi vi normalt flytter ud i en hytte i 14 dage, og med den som base kører vi hver dag rundt og besøger arbejdspladser i Nordjylland. Det nærmer sig en form for festivalstemning, men i stedet for at gå til koncerter tager vi ud og laver frivilligt arbejde, siger Asbjørn, der har været politisk aktiv, siden han som 15-årig nybagt HTX-elev kastede sig ind i valgkampen forud for Folketingsvalget i september 2011.

En klassekammerat introducerede ham for DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og siden har interessen for politik ført til både en post som tidligere formand for den lokale DSU-afdeling samt til studiet, der efter sommerferien fører til en praktik på Christiansborg, inden specialet skal skrives.

Fælles interesse

Politik var ellers ikke noget, der blev snakket særlig meget om i Asbjørns barndomshjem i Vestbjerg. Det har ændret sig.

- Det var først efter, jeg selv blev politisk interesseret, det gik op for mig, at min mors familie i mange år havde været aktive i Venstre i Dronninglund, hvor hun kommer fra. Og at min far i nogle år havde været tillidsrepræsentant på sit job som social- og sundhedsassistent. Så i dag fylder de politiske diskussioner mere i familien, forklarer Asbjørn med et smil.

En af de unge frivillige, der i år er med for tredje gang i træk, er 25-årige Asbjørn Lyngdrup Persson.

Som aktiv DSU’er igennem de seneste 10 år er han vant til at bruge meget tid på møder, kurser og arrangementer med de politiske meningsfæller. Men i Jobpatruljen mødes mange forskellige unge, og det tiltaler Asbjørn.

- Til daglig er vi ofte konkurrenter, især selvfølgelig, når der er valgkamp. Men i Jobpatruljen er der god grobund for at blive gode venner på tværs af ungdomsorganisationerne, siger Asbjørn.

I mindre hold tager de frivillige i Jobpatruljen ud og besøger flere hundrede nordjyske virksomheder, hvor de taler med både de unge, der arbejder der, og arbejdsgiverne.

Alvorlig baggrund

Og selv efter mere end 40 år i oplysningens tjeneste har Jobpatruljen stadig sin berettigelse.

Alt for mange unge bliver udsat for udfordrende forhold på arbejdspladsen, og de seneste års erfaringer fra Nordjylland viser da også, at der desværre har været flere tilfælde med ret alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

- Det viser, at Jobpatruljen hvert år løser en vigtig oplysningsopgave til gavn for både de unge og arbejdspladserne. Hvert år kommer der nye, unge ud på arbejdsmarkedet, og vi skal være med til at passe godt på dem og sikre dem så god en start på deres arbejdsliv som muligt, siger Ida Bang Jensen, der er ungdomskonsulent i HK Nordjylland og tovholder for den nordjyske del af Jobpatruljen.

Men trods enkelte slemme overtrædelser af arbejdsmiljøloven og andre regler, er helhedsindtrykket dog, at der langt de fleste steder er godt styr på de unges arbejdsforhold, mener både Ida og Asbjørn.

- Jeg har heldigvis ikke selv oplevet nogle af de helt grelle tilfælde. Måske er det fordi, jeg som regel kører ud til supermarkeder og andre større arbejdspladser, hvor forholdene plejer at være i orden. Her er både de unge og arbejdsgiverne som regel også glade for at se os, for de ved jo, at de har styr på tingene, fortæller Asbjørn.

Kender ikke reglerne

Alligevel viser det sig ofte, når der lige bliver snakket om tingene, at der måske er behov for mindre justeringer, som hverken de unge eller arbejdsgiverne har været opmærksomme på.

- Det kan være, vi spørger de unge, om de løfter mere, end de må. Selvom de svarer nej, kan det sagtens være, de løfter mere end de 12 kilo, der er tilladt. Ofte kender de ikke reglerne, eller også er det bare besværligt, og så kan det være nemt for den unge at tænke ”pyt, jeg gør det bare”. Men det er jo i både arbejdsgiverens og den unges egen interesse at kende reglerne, så heldigvis opfatter de fleste vores besøg positivt, forklarer Asbjørn.

I 2020 oplevede mere end hver tredje unge nordjyde problemer på arbejdspladsen.

Mange af sagerne handlede om arbejdsmiljø, typisk fordi ungarbejdere enten løfter eller skubber mere end tilladt, arbejder alene eller har for lange vagter, ikke får de pauser, de har krav på, eller mangler at få instruktion i arbejde med maskiner og kemikalier.