Søren Rasmussen og Claus Bach Nielsen glæder sig til koncerten 10. juli.
Livet her

Storladen orgellyd

Fire hænder og fødder kæmper om manualerne ved Vendsyssel Festivalkoncerten 20. juli i Frederikshavn Kirke

01. juli 2019 kl. 19:20

FREDERIKSHAVN: Onsdag 10. juli kl. 19.30 er der mulighed for at høre firehændig orgelmusik, så det sprøjter med pompøs klang og elegant fingerspil i Frederikshavn Kirke.

Frederikshavn Kirke byder her på en afvekslende orgelkoncert med to af byens organister på bænken og levende musik i forskellige stilarter.

De to organister kender hinanden særdeles godt, da den ene sendte den anden godt i vej som orgelspiller engang i 1990-erne. Det kan høres, at de har en fest på orgelbænken, for godt humør det smitter.

Når 4 hænder og 4 fødder kæmper om pladsen på manualerne får instrumenternes dronning en endnu mere storladen lyd med toner af den romantiske komponist Gustav Merkel og Mozarts velkendte musikalske finurligheder.

Søren Rasmussen har været organist ved Abildgård Kirke siden 1989, og han er desuden lærer ved Vestervig Kirkemusikskole.

Søren er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efterfulgt af videregående studier i Paris og Leipzig.

Claus Bach Nielsen er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2006 efterfulgt af videregående studier i London. Claus startede i sit nye organistembede ved Frederikshavn Kirke 1. maj i år, og er ligesom Søren lærer ved Vestervig Kirkemusikskole.

Annonceret indhold

Nyeste