Strikkerierne varmer helt i Bulgarien

ØSTERVRÅ: Det var en hilsen, som på flere måde havde varme, som sin røde tråd. Brevet udtrykte glæde og taknemlig for den indsats Østervrå Frikirkes 15-20 frivillige strikkedamer har leveret i 2020. En indsats som har varmet både krop og sjæl i Bulgarien, og nu en hilsen og tak retur, som varmer de flittige damer.

Det er en stor tilfredsstillelse at kunne gøre noget godt for andre, og det er slet intet problem at lægge engagement og energi bag, når det er noget, man selv er rigtig glad for at beskæftige sig med. Ekstra tilfredsstillende bliver det at få en stor og positiv respons tilbage med beretning om, hvor mange, der har fået glæde af det arbejde, man har gjort.

I begyndelsen af januar modtog formand for menighedsrådet i Østervrå Frikirke en mail fra Plovdiv Baptist church i Bulgarien. I mailen takker medarbejder ved kirken Ani Nicova for den ”varme pakke” Østervrå Frikirke havde sendt til kirken i oktober.

Pakken indeholdt resultatet af de flittige strikkedamers produktion. – Vi sendte 91 sweatere, 70 huer, otte halstørklæder, 20 par vanter, 60 par strømper, 10 tæpper og 11 par filtede hjemmesko, oplyser Susanne Andersen.

Den varme bulgarske tak bekræfter afsenderne i, at deres arbejde har glædet rigtig mange. Tøjet er uddelt til mødre og børn med behov, ikke kun dem med tilknytning til kirken, men også til naboer og andre, der havde god brug for det.

De 15-20 damer strikker flittigt løs derhjemme, og kender ikke hinanden på den måde.

To af damerne er Marie Louise Kristensen og Doris Nielsen, som begge er rigtig glade for at strikke, og når den nærmeste familie ikke kan aftage mere hjemmestrik, og strikkepindene stadig gløder, så er det godt, at der er andre der kan.

– Jeg vil rigtig gerne strikke, og synes at det er så dejligt, at jeg kan være med til at hjælpe andre – tilmed hjemme fra min egen stue, fortæller Marie Louise Kristensen, som foretrækker at strikke i uldgarn.

Doris Nielsen hygge med strikketøjet til aftenens TV, som måske også er blevet til lidt ekstra timer i denne coronatid.

– Det er meget afslappende og godt for fingrene at have gang i strikkepindene, forklarer Doris, som er rigtig glad for, at frikirken kan aftage produkterne. Det er dejligt at tingene kommer de mennesker til gode, som har et meget større behov, end vi har i Danmark. I frikirken gør de virkelig et stort arbejde for at få tingene sendt og afleveret de rigtige steder, så de ikke falder i de forkerte hænder, lyder det beundrende fra Doris Nielsen.

Doris har i øvrigt reklameret for projektet i sin omgangskreds, og det har inspireret et par veninder og kontakter, bl.a. to i København, som også er kommet i gang med strikkerierne.

– De har det på samme måde, som mig, glæde ved at strikke noget, som kan komme andre til gavn, fortæller Doris og fortsætter, vi betaler selv garnet, men enhver hobby koster jo penge, og jeg bidrager gerne. Det er da også hyggeligt at være til garnudsalg med en veninde for at fylde garnlageret op.

Et par gangen om året inviterer frikirken strikkerne til en fælles dag, hvor de afleverer deres produktion og kirken giver dem en lille opdatering på, hvordan det går. – Det er en rigtig hyggelig tradition med kaffe og kagebord, hvor vi også hver især kan se, hvad vi har produceret i det sidste halve års tid, slutter Doris.

Damerne strikker også til nødhjælp i Afrika, men i modsætning til det bulgarske strik, som er i uldgarn, så er trøjer, blebukser og huer til Afrika strikket i bomuldsgarn.