Det er 90 år siden den første Synoptik-forretning åbnede under navnet Sygekassernes Optik
Livet her

Synoptik markerer rund fødselsdag

31. januar 2021 kl. 19:00

KOMMUNEN: I 1931 opstod ’Sygekassernes Optik’ med et ønske om at gøre briller tilgængelige for alle.

I år fejrer virksomheden – der i dag er bedre kendt som Synoptik – 90-års jubilæum.

Det gælder også i Synoptik i Danmarksgade i Frederikshavn. Siden butikken åbnede, har den været med til at hjælpe beboerne i Frederikshavn til et bedre syn.

Nu skal et nyt initiativ være med til at sikre endnu flere et godt syn.

Omkring 60 procent af den danske befolkning går med briller. Men for 100 år siden var briller forbeholdt de få og velhavende, fordi priserne var høje og pengene små.

Det ville optiker Sophus Robert Delfer lave om på, og derfor stiftede han i 1931 ’Sygekassernes Optik’, der siden 1976 har været kendt som Synoptik.

Delfer opfandt blandt andet sygekassebrillen, som gjorde det muligt for flere danskere at få råd til briller.

Synoptik har stadig ambitionen om, at flest mulige danskere skal se godt. For nylig tog Synoptik endnu et skridt i den retning, da de lancerede briller på abonnement.

Ordningen betyder blandt andet, at du ikke skal have en stor sum op af lommen, når du skal have briller. I stedet betaler du et fast beløb hver måned, så du løbende kan udskifte glas og stel kvit og frit.

Annonceret indhold

Nyeste