Floorball er klar - også til frivillighedsugen
Livet her

Tag hele familien under armen

kig indenfor: Vi mødes i Sæby Spektrum 12. september fra 10-12

01. august 2021 kl. 07:00

Alle familier – incl. de helt små og de ældre - inviteres til et par sjove timer, med leg og spil i floorballens tegn.

Sæby Floorball Klub tilbyder Tumlingefloorball for de 0 - 4-årige og medbragt forælder.

Der bliver leg og spil med forskellige rekvisitter under kyndig vejledning af en af vores trænere.

Samtidig tilbydes Familiefloorball, hvor alle kan være med uanset alder.

Efter en kort introduktion, laver vi blandede hold og spiller en kamp.

Dette foregår søndag d. 12. september kl 10 – 12 i Sæby Spektrum.

Derudover vil der hele uge 37 være gratis prøvetræning på alle ungdomshold.

Alle, der har lyst, kan møde op med et par sko og en drikkedunk, så klarer vi resten.

Træningstider præsenteres på vores facebookgruppe ”Sæby Floorball Klub” efter sommerferien.

Til de voksne vil der på vores populære Motionshold være gratis prøvetræning med introduktion til og undervisning i sporten. Der bliver også mulighed for en lille kamp, der nok skal få pulsen op og sved på panden.

Både kvinder og mænd kan deltage, og vi garanterer at du får en sjov oplevelse. Træningstider præsenteres efter sommerferien

I Sæby Floorball Klub lægger vi stor vægt på at drive en klub, der fremstår ansvarlig, organiseret og rummelig.

Vi vil gennem sporten inddrage spillere og forældre i et fællesskab, hvor medlemmerne føler ejerskab til klubben og vil løfte i flok.

Der er plads til alle i Sæby Floorball Klub. Her støttes op om den enkelte spiller såvel som holdet som helhed. Der er rum til både den hobby-betonede spiller såvel som spilleren med større ambitioner.

Klubbens trænere er engagerede amatører, som via uddannelse, kurser, netværk mv. leverer en seriøs træning og en anerkendelse af spillernes standpunkter.

Sæsonstart 10. august.

Spørgsmål vedrørende aktiviteterne kan rettes til formand Hans Jørgen Nørgaard på tlf.: 23 26 50 85

Annonceret indhold

Nyeste