Livet her

Tag på Sæbygaard Slot og få et pust af fortiden

09. juli 2021 kl. 08:36

Sommerferien er i fuld gang og på Sæbygaard Slot er der nu åben for publikum på tirsdage, onsdage, torsdage, fredage og søndage mellem klokken 12 og 16.

- I år har vi en flot særudstilling med fokus på gamle kniplinger og fortidens håndarbejder, fortæller Hanne Salling, som er en af Sæbygards venner.

- Vi har været i gemmerne for at finde vore slægters smukke håndarbejder, forklarer Hanne Salling og forsætter: Kvindernes kreativitet er i gennem tiderne ikke altid blevet værdsat nok og derfor har vi lavet en udstilling i storstuen, som nu er fyldt med dejlig håndarbejde. Kunst, som bestemt er et besøg værd.

Skattejagt på slottet

I løbet af sommeren har børnene mulighed for at gå på skattejagt.

Den nye kokkepige har nemlig været rundt på slottet for at hilse på slottets beboerne. På turen rundt, er slottets fineste guldske blevet væk. Men hvem har taget den?

Den gåde kan man løse ved at gå rundt på slottet og møde personer, som er en del af slottes knap femhundrede år gamle historie.

På turen rundt støder man blandt andet på Stygge Krumpen, Elsebeth Gyldenstjerne, Pernille Oxe, Anne Sophie Pax og køkken- og tjenestepigen, som alle har fået et bogstav sat på tøjet, som tilsammen giver svaret på, hvem der har taget den store guldske.

Finder man løsningen på skattejagten udloves en dusør, som kan hentes i slottes cafe.

Nyd en kop kaffe i slotsgåden

I slottets cafe kan man efter turen rundt på slottet købe hjemmebagt kringle og boller, som kan nydes med en kop kaffe i slotsgården.

Her kan man sidde og nyde slottes omgivelser og gætte på, hvad slottes mure mon kunne fortælle af historier, hvis de kunne tale. Og måske forestille sig, hvordan det var at sidde til kaffe på slottet for knap femhundrede år siden, da Pernille Oxe var slottes frue.

Så kan man jo også selv bestemme, om man vil forestille sig selv i rollen, som slottes frue eller som køkkenpigen.

Annonceret indhold

Nyeste