Talentfulde Fredrik Pilgaard med ”I’ve got you under my skin” Foto: Tommy Thomsen
Livet her

Talenterne optrådte som professionelle

27. september 2021 kl. 16:00

Sæby Big Band fejrede sit 25-års jubilæum på fornemste vis med en imponerende flot koncert, hvor gamle og nye talenter fik lov til at udfoldes sig med deres musiske kunnen.

Formand for Sæby Big Band, Hans Clausen byder velkommen til jubilæumskoncerten. Mellem numrene underholdt formanden med anekdoter fra sit virke som musikskolelærer og som musiker i bigbandet. Foto: Tommy Thomsen

Hundrede kyndige publikummer havde lørdag placeret sig omkring bordene i Sæby Søbads restaurant og de blev ikke skuffede, bigbandet levede fuldt ud – og lidt mere til - op til deres normalt høje kvalitetsniveau.

Sangeren Kasper Bonde lagde ud med det ikke særligt CO2 venlige nummer ”Fly me to the moon” med Gitte Holtegaard som solist. Herefter fik koncerten vinger, hvor unge Frederik Pilgaard gik rent igennem med Frank Sinatras karakteristiske signatursang ”I’ve got you under my skin”. Og efterfølgende kom Camille Haven Beck virkelig under huden på publikum med James Boond sangen ”License to Kill”.

Altid en fornøjelse at høre Kasper Bonde´s vidt spændende repertoire med en række populære sange som ”I will Survive”, ”Super Trouper”, ”Thank you for the Music”, ”Come Together”, m.fl.

Vinderen af Voice Junior 2019, Camille Haven Beck fremførte "License to Kill", "Be still my Heart" og sin egen "Lose My Self”. Foto: Tommy Thomsen

Ekstranummeret, ”Lose My Self” blev fremført af Camille Haven Beck, der selv har skrevet tekst og musik.

Blandt publikum var Jens Nørbjerg, der selv er en erfaren udøvende musiker i bl.a. Musikkorps Sæby, Sæby Tyrolerorkester og Ibsens Kapel, havde lutter lovord til overs for koncertens opsætning og ikke mindst var han imponeret over musikernes høje niveau.

Udskiftningen af restaurantens gulvbelægning fra klinker til træ, har gjort, at akustikken er blevet højnet betydeligt.

Talent-clash, som Sæby Big Band havde valgt at benævne koncerten, havde fået støtte fra Kulturalliancen, som er et samarbejde mellem Hjørring og Frederikshavn kommuner

Annonceret indhold

Nyeste