Vibeke Bach Hansen: Abildgårdkirken har givet os husly og det er vi meget taknemmelige for
Livet her

Tid til K-Klub igen

SKIFTEDAG: Efter salget af Hånbækkirken er K-Klubben flyttet til Abildgård Kirke

22. august 2021 kl. 07:45

Torsdag 2. september kl. 19.30 er der igen K-Klub efter en lang Coronanedlukning.

K-Klubben er en klub for Kvinder, der gerne vil være sammen i et kristen fællesskab.

Møderne holdes i Abildgårdkirkens lille sal, hvor der inviteres foredragsholdere og hvor der også er tid til hyggelige samtaler ved kaffen.

K-Klubben har eksisteret siden september 1987, hvor en gruppe kvinder besluttede at danne en klub for kvinder, der for manges vedkommende havde en fortid i KFUK eller lignede organisationer, og som gerne ville være med i et fællesskab.

- Klubben har de sidste 12 år været hjemmehørende i Hånbækkirken, men da den er blevet solgt, har vi været ude og finde et nyt sted at være.

- Abildgårdkirken har givet os husly og det er vi meget taknemmelige for, idet vi hvert år sender vores overskud til KFUK’s Sociale arbejde i ”Reden” i Aalborg.

- Dette overskud ville blive begrænset, hvis vi skulle betale en stor husleje, fortæller Vibeke Bach Hansen.

Alle kvinder der har lyst at være med, er velkommen. Der er ingen adgangskrav.

Programmet har gennem årene budt på mange forskellige foredrag.

- VI har haft besøg at medlemmer af forskellige trosretninger eller eksperter på samme. Vi har hørt om ”Move North” (kommunens tiltag for at tiltrække arbejdskræft), Etableringshjælp til kvinder, der har været på krisecentret og om arbejdet på Skansen (et af kommunens familiecenter) samt aftener hvor vi har hørt om forfattere/romaner og meget andet, fortæller Vibeke Bach Hansen.

Efterårets program byder på en aften, hvor en ung kvinde fortæller om hvordan det er at være mor, gravid og få kræft med efterfølgende behandling.

- Vi skal høre om fuglene uden for vores vinduer. Den sidste aften inden julemødet får vi besøg af en tidligere hospicepræst, der vil fortælle om arbejdet, siger Vibeke Bach Hansen.

Programmer for efteråret kan hente i de tre bykirker og udleveres i øvrigt ved mødet 2. september.

Annonceret indhold

Nyeste