Livet her

Tordenskiolds By har store oplevelser hver dag

16. juli 2021 kl. 05:00

I hele sommerperioden er området omkring Krudttårnet i Frederikshavn bygget op som en historisk by, hvor historien om Tordenskiold og Frederikshavn, er afsættet til sjove aktiviteter og leg for børnene samt hygge for hele familien.

Der er åbent hver dag mellem kl. 11.00 og 15.00.

De mange småboder fortæller om livet omkring 1717, og man får muligheden for at deltage i historiejagten ”På sporet af Tordenskiold, hvor hele familien bliver klogere, mens man er på jagt efter opgaver, som er gemt rundt omkring på pladsen.

Løser man opgaverne bliver børnene belønnet med medaljer.

Børnene kan bl.a. hygge sig med mange sjove aktiviteter, som fx at lave sværd og skyde med børnekanoner, og familien kan besøge de mange bemandede boder, hvor der bl.a. demonstreres historisk håndværk og vises gamle klædedragter.

Børnene kan skyde efter fregatten fra børnekanonerne. Foto: Michael Madsen

Melder sulten sig kan man bl.a. købe stegte fiskefrikadeller og Stegte tørrede Jyder.

Hver dag skyder Krudttårnet salut kl. 14.00, og hver lørdag saluterer vagtparaden kl. 11.30 og 12.00 ved Krudttårnet og kl. 14.00 kan man opleve en artilleri opvisning ved krudttårnet, hvor Fladstrands Artillerie viser kanonskydning mellem fregat og Krudttårnet.

Madsen & Norheim fremfører historie og koncert hver torsdag og fredag kl. 14.00 ved Krudttårnet samt lørdag kl. 11.30 på scenen i midtbyen.

Ved indgangen får man udleveret et armbånd, som giver plads til pladsen og udstillingen i Krudttårnet i hele sommerperioden, og som en lille bonus får man et flot brætspil, som man kan spille på pladsen eller tage med hjem til hygge i sommerferien.

Indgang til pladsen koster kr. 75 for voksne og kr. 50,- for børn. Yderligere information kan indhentes på tordenskioldsby.dk.

Er man sulten bliver man let fristen af friske fiskefrikadeller eller tørrede Jyder. Foto: Michael Madsen
Annonceret indhold

Nyeste