Tordenskjold går i arv

Det var med de helt store armbevægelser, at Jan Michael Madsen og andre initiativfolk bag Tordenskjoldsdagene i sin tid søsatte ideen om et tilbagevendende arrangement, der skulle øge kendskabet til søhelten Peter Wessel og hans samtid.

Vingerne viste sig imidlertid at være bæredygtige, og i weekenden slog Tordenskjoldsdagene dørene op for 20 gang. Året var naturligvis igen 1717, og det store frederikshavnerarrangement levede som altid godt af, at en hær af frivillige står klar til at give en hånd med.

Én af disse er Gitte Bærbak, der spiller fløjte i Fladstrands Tambourer og har været med i mange år:

- Ja, og jeg gør det, fordi det er så hyggeligt. Dagene er spændende og sjove, og så øver vi os i løbet af året og spiller eksempelvis sammen med dem, der kalder sig Frederik d. 4.´s Livgarde. Det kommer der meget godt socialt samvær ud af.

Det var egentlig Gittes mand, Teddy Munch, der først var hooked på ideen om at være med i Tordenskjoldsdagene. Men siden blev hun inddraget, og hun har nu været en fast bestanddel af de spillende tambourer siden ideen om, at Tordenskjoldsdagene skulle have sit eget orkester, blev luftet første gang:

- I de første Tordenskjoldsdage var der et norsk orkester, der kom og spillede. Men vi syntes, at vi også skulle have et. Og så har vi altså været med siden. Nordmændene kommer her i øvrigt stadig og spiller, og de er meget glade for at komme herned.

Videregivet interessen

Sammen med sin mand Teddy har Gitte Bærbak altså været trofaste deltagere i Tordenskjoldsdagene.

Og hun har givet interessen videre til både børn og børnebørn. Datteren Anita har været med og spillede også fløjte, og sidste år fik børnebørnene Asta Sophie på syv år og Villads på otte år deres debut i arrangementet. Og de var glade for at være med igen:

- Ja, og i år var de iført tøj, som mormor havde brugt hele vinteren på at sy.

- Sidste år foregik i lånte klæder, og de var eksempelvis vildt begejstrede for at gå med i optoget. Men i år fik de deres eget tøj, og det var de meget glade for at prøve. Selv Villads, der ellers ikke interesserer sig for tøj.

Sjov, lang weekend

Året var altså 1717. Og det var fra fredag til søndag. Og Gitte Bærbak vidste godt, at der ikke blev tid til ret meget andet denne weekend:

- Vi startede fredag klokken 16.00 og gik stort set først hjem om søndagen. Men det var sjovt, slutter Gitte Bærbak.