Arkivfoto
Livet her

Tyve stjal værktøj men efterlod komfur

Selvom tyve i tre tilfælde af indbrud er sluppet afsted med genstande af høj værdi, tyder noget på, at de alligevel ikke fik alt, hvad de kom efter

03. august 2021 kl. 12:34
Opdateret kl. 12:46

VENDSYSSEL: Mandag modtog politiet i Hjørring tre anmeldelser om indbrud i henholdsvis Sæby, Frederikshavn og Asaa.

Og selvom tyvene slap afsted med flere genstande af høj værdi, tyder noget på, at de pågældende tyve i et enkelt tilfælde ikke fik alt, hvad de kom efter, med sig.

På Frederikshavnsvej i Sæby blev der mellem 28. juli og i går klokken 16.00 stjålet elværktøj fra en villa under renovering. I samme omgang blev komfuret afmonteret, men længere kom det altså ikke, selvom kælderdøren var brudt op.

Længere nordpå blev der i går også anmeldt et indbrud i en lejlighed på Koktvedvej i Frederikshavn. Indbruddet er begået mellem 18. juli og 1. august. Et 55-tommer TV og en tablet blev stjålet, efter døren var brudt op.

De to boliger ligger tæt ved kysten. Det samme gør det fritidshus i Asaa, der blev begået indbrud i i går. På Gerå Engvej blev der over middag stjålet to PH-lamper. Tyven knuste ruden i terrassedøren for at komme ind.

Politikommissær Peter Skovbak oplyser, at politiet endnu ikke har mistanke om, hvem der står bag indbruddene, og om de hænger sammen.

Annonceret indhold

Nyeste