Livet her

Udstilling i Atelier Dyhrberg med to kunstnere

21. september 2017 kl. 07:00

Den første udstilling med de to kunstnere Dorthe Nielsen og Selma Larsen i Atelier Dyhrberg finder sted i dagene fra den 30. september til den 3. november.

Receptionen er lørdag den 30. september fra kl. 11-13.

- Jeg har lejet det tidligere Dagmar Bageri og Ramme Galleri i Danmarksgade 31F, og stedet har indtil videre haft den funktion, at jeg maler og udstiller der, foruden der er undervisning, fortæller Lotte Dyhrberg.

- Men nu skal horisonten udvides med to udstillinger her i efteråret og andre til foråret. Det bliver spændende, slutter ejeren af Atelier Dyhrberg.

Hvis du vil ha mere information må du sige til! jeg sender Dorthe Nielsen og Selma Larsens tekst og billeder i to separate mails. Vi håber selvfølgelig inderligt at komme med i næste uges avis.

Dorthe Nielsen fortæller følgende om sine værker:

- Jeg er født i Tyskland og kom til Danmark i 1986.

- Jeg har malet i mange år (acryl og olie).

- Mine motiver er mest dyr og portrætter. Jeg er meget fascineret af den mxiikanske maler Frida Kahlos farverige billeder, som udtrykker hendes stærke personlighed.

- Jeg har deltaget på kurser hos Keld Bach og Lotte Dyhrberg. Jeg har deltaget på weekendkurser i 2011 Elin Neumann, 2017 Portræt hos Lotte Dyhrberg, 2017 Portræt hos Mabel Rose.

- Jeg har udstillet på Gøgsig Pakhus, Sindal 2015, Frederikshavn Bibliotek 2016/17, Det Hvide Fyr i Skagen 2016/17, Skagen Kunstmesse i 2016 og Birgitte Jørgensen i Ålbæk 2015/16.

Selma Larsen oplyser, at hun har malet i ti år og bliver undervist af Lotte Dyhrberg.

Hun glæder sig til at udstille på sin hjemmebane.

Annonceret indhold

Nyeste