Stine synes at det er så julehyggeligt at være i butikken.
Livet her

Vi åbner lågen til 1. december

01. december 2017 kl. 07:40

jULETIDEN er for langt de fleste af os en tid, der er forbundet med hygge, stearinlys og gaver.

Indrømmet - i perioder kan forventningerne om hyggen i stearinlysenes skær med mad og gaver, nok skabe en smule angstens stress. Men den overvinder vi - og da særligt, fordi vi bor i en by, hvor man kan glæde sig over den smukke natur, der er omkring os - og her i mørketiden nyde den smukke julebelysning og de mange gode venner og bekendte, man støder ind i og får en sludder med, når man er taget på bytur.

Også her på Lokalavisenfrederikshavn.dk, indfinder julehyggen sig.

Hver dag frem til juleaften åbner vi for en lille julefrisk oplevelse.

I dag får vi juleoplevelsen fra Stine, der er elev i Skoringen:

For mig er julen en hyggemåned, med alt hvad julen indebærer - småkagebagning, julekonfekt og juledekorationer.

Julen er en tid, hvor man skal hygge sig, man skal være ekstra meget sammen med familien.

Inden julen kan komme helt tæt på skal træet altid pyntes 23. december og der skal spise æbleskiver og risengrød.

Juletræet må først tændes 24. og så vil en helt perfekt jul være hvis der nu kom sne, så er det en rigtig jul, med and og flæskesteg og brunekartofler.

Julen i butikken er en rar tid, hvor man kan mærke at alle kunder hygger sig og har det godt, og det gør det faktisk ekstra hyggeligt her i juletiden.

Annonceret indhold

Nyeste