Det har været tyndt med arrangementer i 2020, men de få, der har været har haft godt besøg naturligvis inden for forsamlingsforbuddenes grænser
Livet her

Viseklubben ser frem til at byde til fællessang

16. januar 2021 kl. 08:00

KOMMUNEN: På denne tid holder Skagen Viseklub normalt ordinær generalforsamling, men i år bliver det anderledes.

Bestyrelsen har nemlig valgt at aflyse årets generalforsamling på grund af coronarestriktionerne, og dermed forlænge bestyrelsens ”tjenesteperiode” med et år, således der først bliver generalforsamling januar 2022.

Samtidig har Skagen Viseklub besluttet at der ikke opkræves kontingent for 2021.

Og begrundelsen er naturligvis at det normalt travle år i klubben, i 2020 har været mildest talt unormalt.

I et normalt år holdes der omkring 60 arrangementer i klubben, klubaftener, festivalaften med Kvart Over,

Sommerudflugt, medlemsfester, juletræsfest, underholdning både ude og inde i mange byer i Vendsyssel, sang på havnen, sang ved grundlovsmøde osv .

Foruden en gruppe af klubbens medlemmer, med Erik Eriksen i spidsen, underholder med jævne mellemrum på byens plejehjem,

Men i 2020 var stort set alt aflyst, og Kappelborg var lukket ned i lange perioder.

I de ”åbne” perioder forsøgte klubben at holde hjulene i gang, men grundet forsamlingsregler var det meget vanskeligt. Men trods dette mødte der trofast omkring 40 personer op de aftener, der var åbent.

Og med den nuværende nedlukning indledes 2021 også som et mærkeligt år.

Håbet er dog, at der - så snart der gives mulighed for det - vil kunne bydes ind til de hyggelige aftener i Viseklubben.

- For vi ses, når vi kan og må, lyder meldingen fra viseklubben.

Annonceret indhold

Nyeste