Livet her

Vokseværk i havkajakklub

31. januar 2021 kl. 11:00

KOMMUNEN: I løbet af 2021 vokser medlemsskaren med mindst 100 %, således at vi er flere end 50 medlemmer ved udgangen af 2021.

Sådan lyder forventningen fra Frederikshavn Havkajakklub, som snart kan fejre sin et års fødselsdagl

Starten gik 18. februar sidste år med 12 medlemmer.

I løbet af 2020 er klubben vokset til 26 medlemmer,.

- Denne store opbakning omkring klubben og dens aktiviteter er vi voldsomt glade for, siger Hans Chr. Højslet, der er formand for Frederikshavn Havkajakklub.

Han forventer også en tilgang i medlemstal i de efterfølgende år.

- Vi har lavet en aktivitetsplan for foråret 2021, hvor vi fortsætter med fællesroning hver uge. Indtil udgangen af marts måned foregår det lørdag formiddag fra kl. 10.00, hvorefter det bliver på mandage fra den 1. april.

- Blandt de planlagte ture, der kommer til at foregå udenfor vort normale ”rovand” er en tur på Uggerby Å, en tur på Gudenåen omkring Silkeborg, en tur på Limfjorden, en tur på Mariager Fjord og endelig en sommertur på Gamborg Fjord ved Middelfart, siger Hans Chr. Højslet.

Derudover bliver der plads til at uddanne 2 nye hold roere.

- Vi arbejder på en tilsvarende aktivitetsplan for efteråret 2021, der vil indeholde lige så mange fælles aktiviteter som forårets plan.

For at få plads til alle klubbens og medlemmernes kajakker investerer klubben nu i 1-2 containere, som vil blive indrettet med bådreoler, indtil klubben får mulighed for at bygge eget bådhus, klublokale og ”kajak-værft”.

Annonceret indhold

Nyeste