Livet her

Voldsomt regnvejr sendte biler i autoværnet

Alle slap uskadt i forbindelse med flere færdselsuheld onsdag eftermiddag

01. februar 2023 kl. 20:42

VENDSYSSEL: Voldsomt regnvejr var tidligt onsdag eftermiddag efter alt at dømme årsag til to solouheld på nordjyske motorveje nord for Limfjorden.

Ifølge vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi var aquaplanning skyld i, at en 44-årig kvinde kl. 13.26 mistede herredømmet over sin bil på E39 Hirtshalsmotorvejen mellem Hjørring C og Hjørring S.

Med sig i bilen havde hun en 14-årig dreng.

- Bilen ramte autoværnet, men der skete kun materiel skade ved uheldet. De to personer i bilen slap uskadt, oplyser vagtchefen.

En halv time senere - kl. 14.04 - kørte en 36-årig mand galt på E45 Frederikshavnmotorvejen i nordgående retning ved Sæby. Her snurrede han rundt i sin bil, som også ramte autoværnet på midten af motorvejen.

- Føreren har oplyst, at det pludselig blev glat, og han derefter mistede herredømmet. Der skete ingen personskade ved uheldet - kun materiel skade, oplyser Mads Hessellund.

Se også
27-årig stukket ihjel efter bytur: Her er straffen
Se også
Skraldebil væltet - chauffør slap heldigt fra det
Se også
Kroejer: Chokerende oplevelse
Annonceret indhold

Nyeste