Det dufter og smager lige så lækkert, som det ser ud. Foto: Lisa Farum Kristiansen Lisa Farum Kristiansen
Mad & Drikke

Tag en gang stegt flæsk og persillesovs med hjem fra Sæby

Hos Trafikcenter Sæby Syd er det store take away hit stegt flæsk med persillesovs, og der bliver lavet mange portioner mange portioner hver dag

14. februar 2021 kl. 07:00

SÆBY: Take away mad er med coronaen blevet en mulighed i det danske køkken, som de fleste har taget til sig og kender til. Og faktisk et ganske fint alternativ, nu hvor vi ikke kan gå ud og spise. Det er i ordets ovesatte betydning mad, der købes i en restaurant, men tages med og spises andetsteds.

I Trafikcenter Syd, som ligger ved afkørslen til motorvejen mellem Volstrup Skole og Syvsten, kan man hver torsdag bestille stegt flæsk med persillesovs som take away. Man kan frit vælge, om man vil have flæsk med eller uden panering og med følger kartofler, persillesovs og rødbeder. I en portion er der rigeligt til at blive mæt og formår man at spise op, så kan niveauet forspist opnås. Og vigtigst, det smager virkelig godt.

- Vi laver mellem halvfjerds og et hundrede portioner stegt flæsk med persillesovs hver torsdag, fortæller indehaver af Trafikcenter Syd, Thomas Rugholm.

Der skal gode armkræfter til at røre persillesovsen op. Dem har Thomas Rugholm heldigvis masser af. Foto: Lisa Farum Kristiansen

- Man kan afhente mellem klokken 12.00 og 19.00 og som retningslinjerne er lige nu, så kan det kun bestilles som take-away. Man kan, hele ugen, bestille forskellige retter ud fra vores take-away menukort, som så afhentes til en aftalt tid, forklarer Thomas Rugholm.

Og der er masser af fristende muligheder for tag-væk-mad på menukortet. Lige fra helt almindelig grillmad, som grillkylling, fiskefiletter og pølsemix, til forskellige burgere, smørrebrød, stjerneskud, madpakker, sandwich, pålægskagemænd og håndmadder.

- Vi kan, ligesom under forårets nedlukning, mærke at der igen er en stigende interesse for at gøre det lidt nemt og komme her hos os for at hente dagens madpakke og frokost, fortæller Thomas Rugholm og forsætter:

Mens det meste af køkkenet sørger for at lave stegt flæsk med persillesovs, så klarer Rebecca Rugholm opsmørringen af diverse frokostboller med et smil. Foto: Lisa Farum Kristiansen

- Det er nok den der følelse af, at man midt i alle disse begrænsninger gerne vil forkæle sig selv lidt og derfor gøre det lidt nemmere for sig selv. Og så er det eksempelvis nemt, at svinge inden om Trafikcenteret og hente det, man skulle have lyst til at spise som madpakke den dag.

- Vi står klar til at tage imod, med frisksmurte frokost muligheder hver dag året rundt, runder Thomas Rugholm af.

Carina Christensen kommer det stegte flæsk i en alupose, så det kan holde sig lunt og sprødt til man kommer hjem med det. Foto: Lisa Farum Kristiansen

Når man som Trafikcenter Syd laver så meget stegt flæsk på én dag, så kan det ikke undgås, at der følger en dejlig duft af stegt flæsk med. En duft som spreder sig i hele Trafikcenteret, men som også sætter sig i tøjet, hvis man er der længe nok.

Denne duft fik jeg selv, ved dagens besøg, med og dermed glæden af hele vejen hjem og kunne endda formå at give den videre. For da jeg stod i kø i SuperBrugsen lidt senere, stod en ældre herre i køen bag mig. Han kommer pludselig helt tæt på mig og siger: Du dufter bare dejligt. Hvad er det? Svaret blev uden tvivl og tøven: Stegt flæsk!

Nemt og lækkert er flæsk ned persillesovs. Og det smager lige så godt, som det ser ud. Foto: Lisa Farum Kristiansen
Annonceret indhold

Nyeste